Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/11/2024 - 07:36

Keld Heick modtager livslang hæder fra Statens Kunstfond

Musikeren Keld Heick tildeles Statens Kunstfonds livslange hæder. Med hæderen kan man modtage en ydelse.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Musikeren og sangskriveren Keld Heick tildeles Statens Kunstfonds livslange hæder.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Statens Kunstfond tildeler hæderen til kunstnere, som skaber og har skabt kunst af ypperligste kvalitet og til glæde for mange, lyder det på Statens Kunstfonds hjemmeside.

Keld Heick er en af fem nye modtagere af hæderen.

I indstillingen af Keld Heick til hæderen, lyder det, at hans tekster skaber glæde og fællesskab:

- Heicks melodier og tekster skaber glæde, genkendelse og fællesskab. Ved første øjekast er det ikke de store dramatiske temaer, der karakteriserer Heicks univers, dog kredses der alligevel om livets uundgåelige spørgsmål.

Hæderen er livslang, og man kan blive tildelt en ydelse. Hvor stor den er, afhænger af modtageren af hæderens indtægt.

Den maksimale ydelse er på 186.000 kroner før skat om året. Har man en skattepligtig indkomst på mere end 461.000 kroner om året, modtager man ingen ydelse.

Keld Heicks musikale karriere startede med gruppen Keld & The Donkeys.

Siden har han optrådt med sin hustru, Hilda Heick, og han har skrevet teksten til over 30 sange, som har været med i dansk melodigrandprix.

Hædersydelserne tildeles i dag af Kunstfondens Repræsentantskab efter indstilling fra legatudvalgene fra litteratur, billedkunst, scenekunst, musik, arkitektur, film, kunsthåndværk og design.

Hædersydelserne uddeles hvert halve år.

Udover Keld Heick har Statens Kunstfond denne gang tildelt sin hæder til billedkunstnere Niels Lomholt og Inge Bjørn, forfatter C.Y. Frostholm og scenekunstner Signa Köstler.

/ritzau/

København, 09/07/2025 - 11:21

Johnny Depp blev erstattet af Mads Mikkelsen: Jeg sagde fuck jer

Ndz/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix

Johnny Depp har taget hul på første filmprojekt siden skandale. Nu taler han ud om fyring i storfilm.

Johnny Depp blev skrottet under indspilningen af den tredje film i filmserien "Fantastiske skabninger" efter anklager om hustruvold og en række skandaleombruste søgsmål.

Danske Mads Mikkelsen blev hollywoodskuespillerens erstatning.

Nu reagerer Johnny Depp på fyringen i et interview med den britiske avis The Telegraph.

Mediet har talt med skuespilleren i forbindelse med premieren på filmen "Modi: Three Days on the Wing of Madness", som Johnny Depp har instrueret.

- Det stoppede bogstavelig talt på et millisekund … Altså imens vi lavede filmen. De sagde: "Vi vil gerne have dig til at træde tilbage", siger Johnny Depp i interviewet.

- For mig lød det, som om de gerne ville have, at jeg gik på pension. Fuck jer, sagde jeg. Hvis I tror, at I kan skade mig mere, end jeg allerede er blevet såret, tager I fejl, lød reaktionen fra Johnny Depp.

Årsagen til fyringen skulle findes år tilbage.

I 2018 kom hans daværende hustru, Amber Heard, med anklager om hustruvold i en klumme i 2018.

I klummen beskrev hun sig selv som en "offentlig person, der repræsenterer misbrug i hjemmet".

Amber Heard navngav ikke Johnny Depp direkte i klummen. Alligevel sagsøgte han hende for injurier, som han mente, skulle koste 50 millioner dollar.

Sagen var yderst omtalt i den internationale presse, og Johnny Depp vandt indledningsvist.

Den medieombruste sag endte i 2022 med et forlig mellem Johnny Depp og Amber Heard, efter at de hver især havde sagsøgt hinanden for henholdsvis 50 og 100 millioner dollar.

- Det tog syv eller otte år at gå igennem. Det var en barsk og smertefuld indre rejse. Ville jeg have været den foruden? Absolut. Men jeg lærte langt mere, end jeg nogensinde kunne have drømt om, siger Johnny Depp.

Urolighederne betød, at Mads Mikkelsen overtog rollen som Gellert Grindelwald i "Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder".

Da han blev tilbudt at overtage den bærende rolle, var det med blandede følelser, at han takkede ja. Det fortalte den danske hollywoodskuespiller til Ritzau i forbindelse med premieren.

- Selvfølgelig havde jeg betænkeligheder, fordi det var under kontroversielle omstændigheder. Men jeg tænkte: "Vi skal videre - nu spørger de mig, så hvad gør jeg? Min datter slår mig ihjel, hvis jeg siger nej".

- Så læste jeg manuskriptet og syntes, det var virkelig godt, og så hoppede jeg bare på og tog den derfra, fortæller Mads Mikkelsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/07/2025 - 10:59

, 09/07/2025 - 08:00

FAKTA: Skærme kan forstyrre søvnen

* Det blå lys fra skærmen kan påvirke din døgnrytme og gøre det sværere at falde i søvn.

* Særligt blandt unge er det et problem.

* Knap halvdelen af mænd i alderen 16-24 år får ikke tit nok eller aldrig søvn nok til at føle sig udhvilede, svarer de i en undersøgelse. 81 procent siger, at de kommer for sent i seng på grund af underholdning fra mobiltelefon, tablet, computer, spillekonsol eller tv.

* 52 procent af unge kvinder i samme aldersgruppe får ikke tit nok eller aldrig søvn nok til at føle sig udhvilede. 71 procent angiver, at årsagen skyldes for sen sengetid som følge af skærmbrug.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/07/2025 - 08:00

Søvnguide til rejsen: Sådan tager du din gode søvn med dig

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fremmede senge og for kolde klimaanlæg kan forstyrre din søvn. Men med enkle greb kan du hjælpe hjernen med at finde ro i uvante omgivelser.

Det kan være svært at falde i søvn, når man er væk hjemmefra - hvad enten det er på hotel, hos svigerfamilien eller i en sommerhytte med skrattende radiatorer og tynde gardiner.

Søvn på fremmede destinationer kan godt være lidt af en udfordring, fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, der er ph.d. og lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.

- Det er et velkendt fænomen, der kaldes "the first night effect". Det er, fordi hjernen bliver opmærksom på, at den sover et nyt sted, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Hvis du vil forsøge at afhjælpe dette, er et tip at tage noget med hjemmefra, forklarer søvnforskeren.

- Det kan være en bamse, hvis man er barn, eller et pudebetræk, der dufter velkendt, som narrer hjernen til at tro, at man er hjemme, siger hun.

At øve sig i afslapningsteknikker før sengetid kan også hjælpe. Man kan dog ikke forvente mirakler, lyder det fra søvnforskeren.

En anden udfordring, særligt hvis man er rejst sydpå på ferie, er aircondition, der køler luften i et rum ved at fjerne varmen.

Hvis den skal fungere optimalt, handler det om at skabe noget bevægelse i luften, uden at man ligger i decideret træk, forklarer Tue Patursson, der er fagekspert i byggeteknik, klimasikring og indeklima hos Videncentret Bolius.

- Mange genkender sikkert at komme hjem til et varmt værelse. Klimaanlægget skrues helt ned på 16 grader, inden man går i seng, og så ligger man og fryser og kommer hjem med en halv forkølelse, siger Tue Patursson.

Fageksperten anbefaler, at du prøver at ramme den balance, du gør til hverdag.

- Find en realistisk temperatur, der svarer nogenlunde til den nattetemperatur, du plejer at have, lyder rådet.

Og så er det godt at være opmærksom på, at nogle airconditionanlæg godt kan give tør luft i soveværelset, så man får tørre slimhinder.

- Det er godt at huske at have noget vand stående, så man kan få drukket lidt i løbet af natten, hvis man bliver generet af den tørre luft, siger Tue Patursson.

En ferie eller en weekend i sommerhus er for mange også forbundet med en ekstra øl i solen eller et godt glas vin på terrassen.

Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum minder dog om, at alkohol spiller en afgørende rolle i forhold til søvn.

- Alkohol er virkelig dårligt for søvnen. Det skal man måske have i baghovedet, hvis man synes, at man sover dårligt på ferien, siger søvnforskeren.

Selv om man måske falder hurtigt i søvn, giver alkohol dårligere søvnkvalitet og flere søvnforstyrrelser i løbet af natten.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek