Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 18/07/2019 - 01:36

FAKTA: Danske F-35-kampfly har været over 20 år undervejs

Et politisk flertal indgik i juni 2016 en aftale om 27 F-35-kampfly som erstatning for de aldrende F-16-fly.

Handout./Reuters

Af: /ritzau/

USA har onsdag bekræftet, at landet vil smide Tyrkiet ud af F-35-kampflyprogrammet, som blandt andet Danmark er en del af.

Bliv klogere på Danmarks F-35-engagement her:

* 1997: Danmark går med i industrisamarbejdet omkring udviklingen af F-35-jagerne.

* 2005: Forsvarets Materieltjeneste beder flyproducenter om informationer til en konkurrence om at blive Danmarks nye kampfly.

* 2007: Et særligt projektkontor - Projekt Nyt Kampfly - oprettes. Det skal lave en analyse, der skal danne grundlag for politikernes valg af nyt kampfly.

* 2008: Finanskrisen indtræder.

* 2009: Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) udskyder i to omgange beslutningen om typevalget til begyndelsen af 2010.

* 2010: Ny forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) lægger beslutningen på is.

* Marts 2013: Kampflykonkurrencen genstartes.

* Foråret 2015: Projekt Nyt Kampflys rapport med beslutningsgrundlaget for typevalget er færdig, men låses inde, mens skiftende forsvarsministre fortsætter med at udskyde den politiske del af processen.

* Maj 2016: Regeringen peger på F-35 som sit bud på Danmarks nye kampfly og anbefaler indkøb af 27 fly.

* 9. juni 2016: Et politisk flertal beslutter at købe 27 F-35-fly.

* 14. december 2017: Finansudvalget tiltræder et aktstykke fra Forsvarsministeriet og godkender dermed i første omgang 16,37 milliarder kroner til indkøb af flyene.

Kilde: Forsvarsministeriet.

/ritzau/