Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/05/2026 - 14:41

Harmonikasammenstød spærrede spor på Storebæltsbroen

Tre biler er søndag kørt sammen på Storebæltsbroen. Umiddelbart er uheldet ikke alvorligt ifølge politiet.

Af: /ritzau/

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er søndag eftermiddag rykket ud til et færdselsuheld på Højbroen på Storebæltsbroen.

Det fortæller vagtchef Lars Denholt:

- Det ser umiddelbart ud som om, at det er tre biler, der er kørt op bag i hinanden i et harmonikasammenstød, lyder det.

Umiddelbart er det ikke vurderingen, at der er tale om et alvorligt uheld.

Uheldet spærrede et spor i retningen mod Sjælland, men kort før klokken 14.30 skriver P4 Trafik, at der er ryddet op efter uheldet.

Der er dog fortsat kø på Lavbroen, lyder det.

I forbindelse med politiets og beredskabets arbejde på stedet blev hastigheden på broen sænket til 80 kilometer i timen.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek