' /> '> Dansk erhvervsliv: Finansiering af EU-budget har bitter eftersmag
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 16/07/2025 - 18:25

Dansk erhvervsliv: Finansiering af EU-budget har bitter eftersmag

For at finansiere EU's næste budget foreslår EU-Kommissionen, at større virksomheder betaler et fast bidrag.

Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Erhvervslivet er bekymret for EU-Kommissionens forslag om en ny selskabsskat.

Det oplyser Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, som frygter, at det kan være med til at svække EU's konkurrenceevne.

En del af EU's næste langsigtede budget skal finansieres ved hjælp af en ny skat for store virksomheder, der har en værdi på over 100 millioner euro.

Det forventes at generere 6,8 milliarder euro om året i gennemsnit.

Ifølge DI's europapolitiske chef, Rikke Wetendorff Nørgaard, har finansieringsmåden en "bitter eftersmag".

- Når vi vil styrke europæisk konkurrencekraft og fastholde virksomheder og arbejdspladser i Europa, så er en ny erhvervsskat det stik modsatte af, hvad der er brug for, siger hun.

EU-Kommissionens forslag til det nye langsigtede budget efter 2027 indeholder forslag om nye egne indtægter.

Selskabsskatten, der har fået den engelske titel A Corporate Resource for Europe (CORE), er en del af de indtægter.

Ifølge Dansk Erhvervs EU-chef, Andreas Geertsen, bør man i stedet prioritere bedre i de eksisterende budgetposter.

EU-Kommissionen foreslår derudover at afsætte 410 milliarder euro til en europæisk konkurrencefond. Det skal medvirke til at styrke EU's konkurrenceevne over for blandt andre USA og Kina.

Det er man glad for hos DI, hvor man håber, at det kan gøre det lettere for virksomheder at søge om EU-midler.

Fonden er en reaktion på, at den såkaldte Draghi-rapport, som var bestilt af EU-Kommissionen, i sidste år pegede på, at EU er ved at falde bagud i den globale konkurrence i forhold til især USA og Kina.

Her lød det, at der er behov for en investering på omkring 800 milliarder for at bekæmpe den svækkede konkurrenceevne i EU. Helt så højt er beløbet ikke blevet i EU's nye budget.

Ifølge ledende næstformand i EU-Kommissionen Stéphane Séjourné regner kommissionen med, at fonden er stor nok.

- Det er 410 milliarder euro. Det er rigtige penge, siger Séjourné.

Han håber, at fonden kan tiltrække flere investeringer til EU.

- En del af de her 410 milliarder euro bliver stillet som garantier og giver det muligt at skabe en multiplikatoreffekt, siger han.

På den måde håber kommissionen at tiltrække 1000 milliarder euro i investeringer.

Det næste flerårige budget skal gælde fra 2028 til 2034. EU-Kommissionens udspil skal desuden først vedtages af alle 27 EU-lande samt EU-Parlamentet, før det kan træde i kraft.

/ritzau/

Foxborough, 20/07/2025 - 02:33

Tech-direktør kvitter jobbet efter Coldplay-mediestorm

Sujit Jaiswal/Ritzau Scanpix

Virksomheden Astronomers direktør, Andy Byron, har sagt op, efter at video fra Coldplay-koncert gik viralt.

Direktøren i den amerikanske tech-virksomhed Astronomer, Andy Byron, har opsagt sit job, tre dage efter at han angiveligt tonede frem på en storskærm til en koncert med bandet Coldplay.

Det meddeler virksomheden lørdag i et opslag på X.

- Andy Byron har afleveret en opsigelse, og den er blevet accepteret af bestyrelsen, skriver Astronomer.

Under onsdagens Coldplay-koncert i Foxborough i den amerikanske delstat Massachusetts blev der filmet rundt på publikum, og billederne blev slået op på en storskærm.

Kameraet zoomede ind på en mand og kvinde, som holdt om hinanden på tribunen. Da de opdagede sig selv på storskærmen, dukkede manden sig, mens kvinden hurtigt vendte ryggen til.

Fra scenen kommenterede Coldplay-forsanger Chris Martin parrets reaktion med ordene:

- Enten har de en affære, eller også er de bare meget generte.

Klippet fra Coldplay-koncerten gik efterfølgende viralt på de sociale medier, hvor det er blevet set millioner af gange.

Flere brugere på sociale medier identificerede hurtigt de to personer som Astronomer-direktøren, Andy Byron, og virksomhedens HR-chef, Kristin Cabot. Det har de dog ikke selv bekræftet.

Astronomer meddelte torsdag på X, at virksomhedens bestyrelse havde påbegyndt en intern undersøgelse af sagen.

Samtidig skrev Astronomer, at virksomhedens ledere forventedes at sætte en standard for adfærd og ansvarlighed.

Fredag oplyste Astronomer, at Andy Byron var blevet sendt på orlov, og at virksomhedens medstifter Pete DeJoy, midlertidigt ville varetage jobbet som administrerende direktør.

Astronomer skriver, at sagen har givet den New York-baserede tech-virksomhed ekstra stor opmærksomhed.

- Selv om kendskabet til vores virksomhed måske har ændret sig over natten, så gælder det ikke vores produkter og vores arbejde for vores kunder, skriver Astronomer lørdag på X.

/ritzau/

Læs Mere >>

Foxborough, 20/07/2025 - 02:06

Tech-direktør kvitter jobbet efter Coldplay-mediestorm

Sujit Jaiswal/Ritzau Scanpix

Virksomheden Astronomers direktør, Andy Byron, har sagt op, efter at video fra Coldplay-koncert gik viralt.

Direktøren i den amerikanske tech-virksomhed Astronomer, Andy Byron, har opsagt sit job, tre dage efter at han angiveligt tonede frem på en storskærm til en koncert med bandet Coldplay.

Det meddeler virksomheden lørdag i et opslag på X.

- Andy Byron har afleveret en opsigelse, og den er blevet accepteret af bestyrelsen, skriver Astronomer.

Under onsdagens Coldplay-koncert i Foxborough i den amerikanske delstat Massachusetts blev der filmet rundt på publikum, og billederne blev slået op på en storskærm.

Kameraet zoomede ind på en mand og kvinde på tribunen. Da de opdagede sig selv på storskærmen, dukkede manden sig, mens kvinden hurtigt vendte ryggen til.

Fra scenen kommenterede Coldplay-forsanger Chris Martin parrets reaktion med ordene:

- Enten har de en affære, eller også er de bare meget generte.

Klippet fra Coldplay-koncerten gik efterfølgende viralt på de sociale medier.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/07/2025 - 08:00

FAKTA: Det fælles måltid

* Når vi spiser sammen, bruger vi i gennemsnit 30 minutter på at spise måltidet.

* Når vi spiser sammen, lægger vi oftere skærmene fra os.

* Men når vi spiser alene, foregår halvdelen af måltiderne på sofaen.

* Måltidet vurderes mere positivt, når vi spiser sammen. Vi er især mere tilfredse med rammerne, men vi har også en mere positiv vurdering af selve maden og af, hvor sundt måltidet var.

Kilde: Madkulturens undersøgelse Madkultur24.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/07/2025 - 08:00

Pep gæstefrokosten op med disse enkle kokkehacks

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Er det overvældende at skulle invitere familien på frokostbesøg? Så får du her et par fif fra Kokkelandsholdet.

Det kan føles uoverskueligt at invitere til det store frokostbord, hvis man ikke er vant til at lave mad til mange mennesker.

Men Kokkelandsholdets tips og tricks kan gøre det mere overkommeligt at peppe frokosten lidt op.

Morten Juul Andersen, der er administrerende direktør for Dansk Gastronomisk Union - herunder Kokkelandsholdet - deler sine enkle tips.

- Man bør lige bruge ti minutter på at overveje, hvad man skal lave, alt efter hvem man får på besøg, så man kan finde på en overraskelse, der river ens mor eller nabo omkuld.

- Det kunne for eksempel være med nye løg eller løvstikke fra haven, lyder det fra Morten Juul Andersen.

Løvstikken kan du for eksempel bruge til at peppe din kartoffelmad op.

- Kom koldt vand i en gryde, så det lige dækker kartoflerne. Tilsæt godt med groft salt til vandet, så det smager af saltvand. Put også en håndfuld løvstikke i, der skal koge med kartoflerne, siger han.

Der findes flere meninger om, hvor længe kartofler skal koges, men ifølge direktøren for Kokkelandsholdet skal du mærke efter med en lille kniv.

Hænger kniven fast, når du stikker den i kartoflen, er den ikke færdigkogt. Går kniven direkte igennem hele kartoflen, er den ødelagt. Kniven skal kunne glide af kartoflen igen.

- Når de er kogte, hælder du vandet fra og lader dem dampe af i ti minutter med låget på. Lad være med at stille kartoflerne i køleskabet bagefter. De må gerne stå ved stuetemperatur, siger han.

Til at toppe kartoffelmaden anbefaler han en hjemmerørt mayonnaise med urter. Som pynt kan man snitte en radise og lægge på eller drysse purløgsblomster over.

- Og for at peppe det ekstra op kan man finde nogle sjove tallerkener frem, siger Morten Juul Andersen.

Et andet tip, han har, er at lægge friske jordbær på toppen af en kold kartoffelsalat for at tilføje syre. Men det er vigtigt, at det er danske jordbær, da de har en særlig sødme og syre, pointerer han.

Til dem, der ikke ligger inde med en foodprocessor, foreslår han, at man kan røre en frikadellefars i hånden.

- Du kan bruge kyllingekød. Tilsæt en æggehvide, og rør det sammen igen. Du kan også tilsætte forskellige krydderurter fra haven som persille, estragon, purløg eller timian.

- De løse frikadeller kan du forme med en ske og stege i smør eller vindruekerneolie, siger han.

Med de forskellige opskrifter håber David Vincent Nielsen, der er forperson hos Folkebevægelsen mod Ensomhed, at folk vil begynde at spise mere sammen.

Blandt de danskere, der bor alene, spiser seks ud af ti frokost alene ifølge undersøgelsen Madkultur24, der er foretaget af organisationen Madkulturen, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

- Måltidet har en helt unik fællesskabsfunktion. Det samler folk på tværs af kultur og alder. Det er en god måde at få folk ind i et fællesskab på, og et måltid kan blive indgangen til noget blivende, siger David Vincent Nielsen.

Han opfordrer til at samle familien og naboerne til en søndagsfrokost og eventuelt også invitere andre i omgangskredsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek