Tiniteqilaaq, 30/11/2024 - 18:14
To personer ramt af skud ved fest i Grønland - 18-årig anholdt
Mand, der blev anholdt efter skudepisode i grønlandsk bygd, var ifølge politiet blevet smidt ud fra en fest.
Af: /ritzau/
Grønlands Politi har anholdt en 18-årig mand, der mistænkes for at stå bag et skyderi med to sårede i Tiniteqilaaq.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
En mand affyrede flere skud, og to personer blev såret som følge af skyderiet.
Der er tale om en mand på 33 år og en kvinde på 36 år, oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse. En af dem er i kritisk tilstand.
Vagtchef hos Grønlands Politi Jeppe Andsager oplyser til Ritzau, at personen, som er i kritisk tilstand, er den 33-årige mand.
Han blev ramt af skud i ansigtet.
- Hans tilstand er kritisk, men stabil, lyder det fra vagtchefen.
Også den 36-årige kvinde blev skudt i ansigtet, men hun er ikke i kritisk tilstand.
- De er på vej til hospitalet i Nuuk, oplyser Jeppe Andsager kort før klokken 18 dansk tid lørdag.
Vagtchefen oplyser, at det endnu er uvist, hvad der ligger bag skyderiet, og at politiet er i fuld gang med at efterforske motivet.
Politiet har indtil videre fundet ud af, at den 18-årige mand inden skyderiet var blevet smidt ud fra en fest, hvorefter han vendte tilbage med et skydevåben.
Ifølge Jeppe Andsager blev der brugt et jagtvåben under skyderiet.
- Der er muligvis blevet brugt to forskellige våben, men det undersøger vi stadig, siger han.
Kriminalteknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) flyver nu til Grønland for at bistå politiet med efterforskningen.
Grønlands Politi modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 06.42 lokal tid - klokken 09.42 dansk tid.
Der blev affyret flere skud, efter at skyderiet blev anmeldt.
De to sårede er blevet evakueret fra bygden.
Det var klokken 11.00 lokal tid, at manden blev anholdt af Grønlands Politi.
Mens skyderiet foregik, blev borgere i bygden opfordret til at holde sig inden døre, slukke lys og dække vinduer til.
Politiet er lørdag fortsat til stede i bygden i forbindelse med efterforskningen. Der er også iværksat en tryghedsskabende indsats i samarbejde med kommunens kriseberedskab.
Tiniteqilaaq er en lille bygd i Østgrønland. Bygden ligger i Sermersooq Kommune.
Ifølge kommunens hjemmeside var befolkningstallet i bygden i 2020 96.
/ritzau/
Læs også:
18-årig mand anholdt for at skyde to personer i Østgrønland
18-årig mand anholdt for at skyde to personer i Østgrønland
18-årig mand anholdt for at skyde to personer i Østgrønland
Mand anholdt for at skyde to personer i Østgrønland
Mand anholdt for at skyde to personer i Østgrønland
Mand anholdt for at skyde to personer i Østgrønland
To ramt af skud i Østgrønland - borgere skal blive inden døre
To ramt af skud i Østgrønland - borgere skal blive inden døre
To ramt af skud i Østgrønland - borgere skal blive inden døre
To personer ramt af skud i Grønland - borgere skal blive inden døre