Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/09/2020 - 22:34

Tv-serie om ubådssagen lægger ud med gode anmeldelser

Fra "kedelig og forudsigelig" til "demonstrativt usensationel" på den gode måde. Ny serie deler vandene.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

"Efterforskningen" på TV2 havde premiere mandag, men havde skabt heftig debat, allerede inden den rullede over skærmen for første gang.

For kan man lave en tv-serie om en så makaber sag, som sagen om Peter Madsens drab på den svenske journalist Kim Wall i en ubåd er, har mange spurgt.

Både B.T. og Ekstra Bladet har givet serien fem stjerner ud af seks mulige.

Serien bliver fortalt sobert og sikkert og fremstår nærmest "demonstrativt usensationel", lyder dommen over det første afsnit fra Ekstra Bladets anmelder.

Også Kristeligt Dagblads anmelder mener, at serien lykkes med en "noget nær umulig opgave" og skænker "Efterforskningen" fem ud af seks stjerner.

Miniserien på seks afsnit, der er skrevet og instrueret af Tobias Lindholm, skildrer ubådssagen ud fra efterforskerens side.

Politikens anmelder kalder det et "stille mesterværk", der er "smuk og langsom", og kvitterer med fem ud af seks hjerter.

Hos Berlingske anerkendes de positive intentioner også, om end serien bliver kaldt kedelig og forudsigelig. Her får første afsnit kun tre ud af seks stjerner.

Jyllands-Posten holder sig også på tre stjerner ud af seks. Her er dommen, at serien holder sig så meget på måtten, at den bliver kedelig.

Tv-serien har før premieren skabt lidt af en diskussion om, hvorvidt man kan skildre en så voldsom historie.

Eksempelvis har dramatiker Katrine Wiedemann i Weekendavisen skrevet, at "serien er det endegyldige bevis på de kreative branchers moralske fallit".

- Uanset hvor meget publikum elsker at svælge i virkelige menneskers virkelige mareridt, må true crime-bølgen stoppe nu, skrev hun.

Kim Walls daværende kæreste, Ole Stobbe, har også skrevet i Weekendavisen, at han er imod serien.

Serien er lavet i samarbejde med forældrene Joachim og Ingrid Wall, der i serien spilles af Rolf Lassgård og Pernilla August.

Gerningsmanden, Peter Madsen, omtales ikke ved navn i serien, ligesom han heller ikke vises som karakter.

"Efterforskningen" har haft premiere på TV2 og TV2 Play mandag.

Peter Madsen er idømt fængsel på livstid for drabet. Han har i retten nægtet sig skyldig i drab, men i et afsnit af dokumentarserien "De hemmelige optagelser med Peter Madsen" har han svaret "ja" til, at han slog hende ihjel.

/ritzau/

København, 25/04/2024 - 10:50

Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader

Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i forbindelse med tronskiftet.

Rundt på danske ambassader og konsulater i hele verden skal glasrammer udskiftes med dugfriske billeder af kongeparret.

Kongehuset har nemlig offentliggjort de første officielle gallaportrætter af dronning Mary og kong Frederik, hvor de i gallauniform med Elefantordenen hængende om halsen er blevet fotograferet på Christiansborg Slot.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet 14. januar, hvor dronning Margrethe abdicerede og overdrog tronen til sin søn.

Ud over danske ambassader kan billederne ses ophængt på statslige institutioner og på danske fartøjer blandt andet, skriver kongehuset.

Den elefant, der hænger for enden af kæden på kong Frederik på billedet, er ikke en hvilken som helst Elefantorden. Det er Moderelefanten, som den kaldes.

Det er den grundlæggende elefant for hele ordenen.

Det er tradition, at den bæres af monarken ved særlige lejligheder. Derfor har den også hængt om halsen på kong Frederiks morfar og mor, da de hver især sad på tronen.

Kongen er på portrættet iført Søværnets gallauniform, hvor man på skuldrene han skimte fire stjerner.

De fire stjerner kom til i forbindelse med tronskiftet, hvor kongen blev udnævnt til graden admiral.

På brystet af dronning Marys grønne kjole i velour med blonder i toppen sidder en lille broche med et billede af hendes mand.

Det er et miniatureportræt af kong Frederik, som hun fik i forbindelse med tronskiftet.

Rammen, der omslutter miniportrættet, blev i sin tid lavet til kejserinde Amelie af Brasilien. Siden har rammen skiftet hænder flere gange.

Fra 1972 og frem til tronskiftet i år har dronning Margrethe båret rammen med et miniportræt af sin far, Frederik IX.

De officielle gallaportrætter af siddende regenter har gennem tiden været ophængt på blandt andet danske ambassader, konsulater og danske fartøjer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 10:39

Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader

Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i forbindelse med tronskiftet.

Rundt på danske ambassader og konsulater i hele verden skal glasrammer udskiftes med dugfriske billeder af kongeparret.

Kongehuset har nemlig offentliggjort de første officielle gallaportrætter af dronning Mary og kong Frederik, hvor de i gallauniform med Elefantordenen hængende om halsen er blevet fotograferet på Christiansborg Slot.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet 14. januar, hvor dronning Margrethe abdicerede og overdrog tronen til sin søn.

Udover danske ambassader kan billederne ses ophængt på statslige institutioner og på danske fartøjer blandt andet, skriver kongehuset.

Den elefant, der hænger for enden af kæden på kong Frederik på billedet, er ikke en hvilken som helst Elefantorden. Det er Moderelefanten, som den kaldes.

Det er den grundlæggende elefant for hele ordenen.

Det er tradition, at den bæres af monarken ved særlige lejligheder. Derfor har den også hængt om halsen på kong Frederiks morfar og mor, da de hver især sad på tronen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

FAKTA: Stil disse spørgsmål før du køber

* Ser teksten på webshoppen fornuftig ud, og er priserne realistiske?

* Hvor længe har virksomheden eksisteret? Slutter hjemmesiden på ".dk", og kan du slå virksomheden op på hostmaster.dk?

* Har webshoppen et cvr-nummer og er den e-mærket? E-mærket er en dansk mærkningsordning, hvor virksomheder har forpligtet sig til at overholde gældende lovgivning.

* Lever webshoppen op til forventningerne ud fra, hvad der står på brugeranmeldelsessider?

* Hvordan er jeg stillet, hvis jeg vil fortryde købet eller reklamere over varen?

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

Spot svindlen: Flere bliver snydt af fupbutikker på sociale medier

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mange glemmer at undersøge, hvilken virksomhed de handler med, når de køber på sociale medier, tyder tal fra Forbruger Europa på.

Når man skal koble af fra hverdagens stress og jag, er der mange, som tyr til de sociale medier.

Men du bør være varsom med at slå hjernen helt fra, hvis du vil undgå at blive snydt.

Når det kommer til fup på nettet, så starter over 30 procent af sagerne, som tikker ind hos den europæiske forbrugermyndighed, Forbruger Europa, på de sociale medier. Det oplyser de selv til Ritzau.

- Det er en foretrukken platform for mange at annoncere på og komme i kontakt med forbrugerne på. Det gælder fornuftige virksomheder, men også dem, der gerne vil tjene hurtige penge, siger Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa.

På mange af danskernes yndlingsplatforme fylder annoncer en del, og det har virksomhederne også luret.

Derfor bør du som forbruger være ekstra opmærksom på at lave dit forarbejde, inden du handler, lyder det fra Lars Arent.

- Det bedste råd er helt enkelt, at i det øjeblik, du har lyst til at købe noget fra en virksomhed, du ikke kender, skal du undersøge, hvad andre har af oplevelser, siger han.

Det kan du gøre ved at læse kommentarer fra andre brugere på eksempelvis brugeranmeldelsessider som Trustpilot eller på Google. Søg blot på virksomhedens navn.

- Væn dig til at stoppe op, når du ser et produkt, der interesserer dig, og research virksomheden bag produktet. Det tager to minutter og kan redde dig fra at falde i fælden, siger Lars Arent.

Men hvorfor bliver vi snydt på sociale medier? Er vi mere ukritiske, end hvis vi eksempelvis er nede i en fysisk butik eller handler andre steder på nettet?

Det kan man godt sige, lyder det fra Jakob Linaa Jensen, der er lektor på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med sociale medier.

- I modsætning til når vi læser en annonce i en brochure eller i en avis, så går det hurtigt på sociale medier, siger han og peger på, at man i den kontekst er mere tilbøjelig til at klikke hurtigt videre uden at undersøge nærmere.

- Du scroller gennem nyhedsstrømmen, opslag fra venner og billeder fra din tantes ferie. Det hele ser legalt ud. Dine parader er nede, og din refleksion bliver erstattet af en refleks, påpeger han.

Jakob Linaa Jensen anbefaler ligesom Lars Arent, at du bruger din sunde fornuft og undersøger virksomheden og andres oplevelser med den, inden du køber noget.

Skulle det alligevel gå galt, er det en god idé at have styr på dokumentationen, lyder det fra Lars Arent.

- Saml billedmateriale. Du kan meget enkelt tage et skærmbillede af, hvad der stod på hjemmesiden, da du købte varen. For vi oplever ofte, at useriøse virksomheder ændrer i deres annoncer, siger han.

På den måde er det lettere at bevise, hvad du blev lovet, men det er også lettere at få hjælp af forbrugermyndigheder som eksempelvis Forbruger Europa.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek