Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/09/2022 - 09:00

Vigtigere end sex: Sådan skruer I op for intimiteten

Intimitet bliver vurderet som vigtigere end sex af de fleste danskere. Sådan skruer I op for det intime derhjemme.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Nus i nakken. Flettede fingre. Eller et langt og helt tæt knus, der får skuldrene og pulsen til at sænke sig.

Selv hvis interessen for sex af den ene eller anden grund er dalet, så kan små kærtegn og fysiske tilkendegivelser være et fuldt ud gyldigt og givende kærlighedssprog.

Faktisk bliver intimitet rangeret meget højt af danskere på tværs af alder og køn i Projekt Sexus, som er en omfattende undersøgelse af danskernes seksualitet og sundhed fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.

- Projekt Sexus viser faktisk, at intimitet vurderes som vigtigere end klassisk genital sex hos de fleste danskere, siger læge Christian Graugaard, som er professor på Sexologisk Forskningscenter og en af fagpersonerne bag Projekt Sexus.

- Omkring ni ud af ti fortæller, at forskellige former for intimitet - fra at kysse til at holde i hånd eller ligge i ske - er vigtigt for dem. Så intimitet kan bestemt være et værdifuldt sanseligt eller ligefrem erotisk udtryk, siger han.

Projekt Sexus viser, at interessen for genital sex daler med alderen. Vigtigheden af intimitet er derimod høj i alle aldersklasser og blandt både kvinder og mænd.

Når sexlysten falder, skyldes det blandt andet, at de biologiske impulser daler, siger klinisk sexolog Maj Wismann. Men lysten kan sagtens vækkes.

- Den impulsive, spontane lyst viser sig måske ikke lige så meget som for ti år siden. Men det betyder ikke, at vi ikke selv kan sætte rammerne for en dejlig erotisk eller intim aften, siger hun og fortsætter:

- Når man kommer lidt op i alderen - og der taler vi altså bare 40 plus - er det "use it or lose it", når det kommer til erotik. Forestil dig, at det er en muskel: Vi kan bruge den eller lade være. Og hvis erotikken skal have en plads, er vi nødt til aktivt at give den en plads.

Hun oplever dog, at der er et stort tabu omkring planlægning af erotik og intimitet.

- Det gjorde vi jo faktisk, dengang vi var nyforelskede. Der så vi ikke hinanden hele tiden, men planlagde at gå ud. Og man gjorde sig klar, barberede sig og havde et ønske om at kysse og have sex.

- Så man kan sagtens tage sagen i egen hånd. Det kan også være at spørge: "Kunne du tænke dig at ligge her og kysse med mig?", siger Maj Wismann.

Hun råder også til, at du giver dig god tid til at sanse din partner i det daglige.

- Giv et ekstra dybt kram, og snus gerne deres duft ind. Giv nærhed og opmærksomhed. Man kan fodre sig selv lidt med noget omkring partneren, siger hun.

Har I fået svært ved at få det intime og erotiske til at spille en rolle, kan det også sagtens genoplives.

- Nogle gange taler jeg med par, hvor begge parter savner intimitet, og det bare har været stillet på hylden i en periode, mens livet kom rullende som en damptromle.

- Så anbefaler jeg at starte med at lære at være nøgne med hinanden igen. Det kan være at massere hinanden for at få gang i den fysiske kontakt, siger Maj Wismann.

I kan også læse erotiske noveller for hinanden eller lytte til dem sammen. Eller I kan se en film med et erotisk strejf, foreslår hun.

- Det handler om at stille hjernen ind på at åbne for den kategori, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 16/04/2024 - 16:37

Nationalmuseet mangler at få kortlagt tab af kulturskatte fra Børsen

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En værdiredningsplan sikrede, at man fik noget af det mest værdifulde kulturarv ud af Børsen-bygningen.

Flere gamle værker og genstande er gennem dagen blevet hentet ud af den brændende Børsen-bygning i København.

Men trods en stor indsats, mangler der stadig et overblik over, om der er kulturskatte, der er gået tabt.

Det siger Camilla Bastholm, der er chef for enheden magasinering på Nationalmuseet.

Kort efter branden opstod blev en værdiredningsplan dog igangsat, hvor man evakuerede de mest værdifulde genstande, siger hun.

- Bygninger med værdifuld kulturarv har en værdiredningsplan, hvor man evakuerer efter det, der har den højeste værdi. Den redningsplan trådte i kraft i morges, da Børsen gik i brand.

- Værdiredningen skete først ved, at folk gik ind i bygningen og tog det, de kunne. Derefter gik røgdykkere ind, siger Camilla Bastholm.

I løbet af redningsplanen blev det kendte, store P.S. Krøyer-maleri "Fra Københavns Børs" reddet ud af branden. Det var et af de værker, der lå højt på prioriteringslisten, siger Camilla Bastholm.

- Vi har en masse kræfter og faglig viden, som kan bidrage til at evakuere genstandene hurtigt og sikkert.

P.S. Krøyers maleri blev sammen med andre værker evakueret over i nærtliggende bygninger, hvor Nationalmuseets bevaringsafdeling i løbet af dagen har hjulpet med at pakke dem ned.

- Vi har allerede sendt to sendinger afsted med politieskorte til Nationalmuseets magasin, siger Camilla Bastholm.

Flere hundrede kunstværker er tirsdag eftermiddag blevet sikret, og der kommer stadig genstande ud af bygningen, siger Camilla Bastholm på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Blandt andet har man fået reddet et stort billede af Christian den 4. ud af bygningen, siger hun.

Hun forklarer, at al flytbar kulturarv bliver evakueret til magasinet. Her vil et hold fra Nationalmuseet stå klar til at redde alle værker, der har fået røg- og vandskader efter branden.

Ud over malerier er genstande som spejle, prismelysekroner, mindre skulpturer og ure også blevet reddet ud, siger Camilla Bastholm.

Kort efter branden opstod tirsdag morgen kollapsede det ikoniske dragespir på bygningen.

Tirsdag eftermiddag er hele Børsen-bygningens side op mod Christiansborg næsten nedbrændt.

Kun bygningens mure ser ud til at stå tilbage under stilladset, der omringede bygningen, mens den blev restaureret.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/04/2024 - 16:25

Nationalmuseet mangler at få kortlagt tab af kulturskatte fra Børsen

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En værdiredningsplan sikrede, at man fik noget af det mest værdifulde kulturarv ud af Børsen-bygningen.

Flere gamle værker og genstande er gennem dagen blevet hentet ud af den brændende Børsen-bygning i København.

Men trods en stor indsats, mangler der stadig et overblik over, om der er kulturskatte, der er gået tabt.

Det siger Camilla Bastholm, der er chef for enheden magasinering på Nationalmuseet.

Kort efter branden opstod blev en værdiredningsplan dog igangsat, hvor man evakuerede de mest værdifulde genstande, siger hun.

- Bygninger med værdifuld kulturarv har en værdiredningsplan, hvor man evakuerer efter det, der har den højeste værdi. Den redningsplan trådte i kraft i morges, da Børsen gik i brand.

- Værdiredningen skete først ved, at folk gik ind i bygningen og tog det, de kunne. Derefter gik røgdykkere ind, siger Camilla Bastholm.

I løbet af redningsplanen blev det kendte, store P.S. Krøyer-maleri "Fra Københavns Børs" reddet ud af branden. Det var et af de værker, der lå højt på prioriteringslisten, siger Camilla Bastholm.

- Vi har en masse kræfter og faglig viden, som kan bidrage til at evakuere genstandene hurtigt og sikkert.

P.S. Krøyers maleri blev sammen med andre værker evakueret over i nærtliggende bygninger, hvor Nationalmuseets bevaringsafdeling i løbet af dagen har hjulpet med at pakke dem ned.

- Vi har allerede sendt to sendinger afsted med politieskorte til Nationalmuseets magasin, siger Camilla Bastholm.

Flere hundrede kunstværker er tirsdag eftermiddag blevet sikret, og der kommer stadig genstande ud af bygningen, siger Camille Bastholm på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Blandt andet har man fået reddet et stort billede af Christian den 4. ud af bygningen, siger hun.

Hun forklarer, at al flytbar kulturarv bliver evakueret til magasinet. Her vil et hold fra Nationalmuseet stå klar til at redde alle værker, der har fået røg- og vandskader efter branden.

Kort efter branden opstod tirsdag morgen kollapsede det ikoniske dragespir på bygningen.

Tirsdag eftermiddag er hele Børsen-bygningens side op mod Christiansborg næsten nedbrændt.

Kun bygningens mure ser ud til at stå tilbage under stilladset, der omringede bygningen, mens den blev restaureret.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/04/2024 - 10:00

FAKTA: Flere underkategorier af leasing

* Ud over operationel-/privatleasing og finansiel leasing findes der andre leasingtyper, som kan karakteriseret som underkategorier til de to andre.

* Knækleasing er en del af almindelig privatleasing, hvor din leasingydelse bliver opdelt, så at du betaler en høj del af ydelsen i den første del af leasingperioden, hvorefter ydelsen falder.

* Minileasing eller billeje er for en kortere periode op til seks måneder.

* Splitleasing betyder, at du leaser en bil, hvor kontrakten og udgiften til bilen deles mellem firma- og privatkørsel.

* Brugtbilsleasing eller releasing er leasing af en bil med nogle kilometer i banken, hvor nyvognsgarantien ofte er udløbet.

Kilde: FDM.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 16/04/2024 - 10:00

Den billigste leasingform kan risikere at blive den dyreste

Pr-Foto Lexus/Ritzau Scanpix

Der findes flere forskellige leasingtyper, og har du ikke styr på dem, kan du ende med at skulle have pengepungen op en gang for meget.

Der er flere måder at finansiere dine køredrømme på, og det gør mange danskere gennem leasing.

En populær metode er såkaldt finansiel leasing, hvor du kan lease relativt dyre biler til en forholdsvis lav månedlig ydelse.

Men selv om du kan køre rundt i en lækker bil, kan det ende med at blive en rigtig dyr omgang, hvis du ikke har helt styr på, hvad du laver. For vilkårene er anderledes i forhold til privatleasing, som nok er det flest har stiftet bekendtskab med.

- I modsætning til privatleasing er der lidt flere ubekendte i finansiel leasing. Men der er også en gevinst at hente, hvis du gerne vil køre i en dyrere bil, siger Rasmus Krath, der er direktør for den digitale markedsplads Bilhandel.dk, der både sælger og udleaser biler.

- Men det kræver noget økonomi, og at du sætter dig ind i det. Der er nogle, som tror, de kan køre en lækker bil for små penge. Det kan også være færre penge end ved eksempelvis at købe bilen, men der er stadig tale om mange penge, siger Rasmus Krath og understreger, at du nemt kan ende med håret i postkassen.

Når du leaser en bil, er der overordnet to forskellige leasingtyper - privatleasing - også kaldet operationel leasing - og så er der finansiel leasing.

Privatleasing kender de fleste. Her betaler du en førstegangsydelse og en fast ydelse om måneden. I kontrakten har du ofte goder som serviceaftale og reklamationsret med. Du har desuden også en fast grænse for, hvor mange kilometer du må køre. Når din kontrakt udløber, afleverer du bilen igen.

Ved finansiel leasing skal du af med en relativt lav ydelse om måneden. Her er der typisk ingen kilometerbegrænsning eller andre forbehold. Det er en leasingform, der typisk tilbydes på dyrere biler.

Her har du potentielt heller ikke så gode forbrugerrettigheder, som du har ved operationel leasing, lyder det fra Michael Ern Hansen, der er advokat hos FDM.

- Det er ikke sikkert, du kan reklamere over fysiske fejl, og så står du ofte også selv med vedligeholdelse og reparationer, siger han.

Ved finansiel leasing afleverer du ikke blot bilen tilbage til udbyderen, når din kontrakt er udløbet, som er tilfældet ved almindelig privatleasing.

I stedet aftaler du og leasingselskabet en restværdi af bilen, inden du underskriver kontrakten. Den restværdi er gældende, når kontrakten udløber. Restværdien er det beløb, som du minimum skal købe eller sælge bilen videre til.

Kan du ikke det, så hænger du selv på den. Og har du leaset en dyr bil, du ikke har råd til, kan det godt blive et problem.

- Det gør det til en mere risikabel proces. Finansiel leasing kan være den billigste løsning, hvis risiko forbliver risiko. Men det er den dyreste, hvis risiko bliver en realitet, siger Michael Ern Hansen og peger på, at det er utroligt vigtigt, at du forstår, hvad du gør, inden du giver dig i kast med leasingtypen.

Derfor er det meget vigtigt, at du har helt styr på vilkårene, hvad du betaler i ydelse, og hvad bilen har af restværdi, lyder det fra Rasmus Krath.

- Jeg har talt med folk, som troede, at de kunne køre i en dyr bil til billige penge. De troede, at det var operationel leasing, og så bliver de overraskede, når de ikke kan aflevere bilen tilbage.

Når kontrakten udløber, skal du enten sælge bilen videre til en anden privatperson eller forlænge kontrakten. Gør du det sidstnævnte, skal du betale førstegangsydelsen igen. Du kan også selv købe bilen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek