Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/03/2023 - 10:00

Brug for hjælpemidler som ældre? Det skal du vide

Der er en række ting, du skal være opmærksom på, når du går til kommunen for at få en rollator eller et andet form for hjælpemiddel.

Jens Kalaene/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Med alderen begynder benene måske at ekse under dig, og turen op og ned ad trapperne føles mere og mere faretruende.

Hverken rollatoren eller det ekstra gelænder havner dog nødvendigvis hjemme hos dig med et fingerknips.

- For at få et varigt eller et midlertidigt hjælpemiddel fra kommunen skal borgeren have en nedsat funktionsevne, og det hjælpemiddel, man giver, skal kunne afhjælpe funktionsnedsættelsen, fortæller Gitte Rahbek Hansen, der er socialrådgiver hos Ældre Sagens rådgivning.

Din kommune er forpligtet til at rådgive dig om, hvilke hjælpemidler der findes, og hvilke af dem der kunne være relevante for dig.

- Her er det godt at beskrive det, du har svært ved eller har brug for hjælp til, i stedet for at pege på et bestemt produkt, siger ergoterapeut og afdelingsleder i Hjælpemiddelcenteret i Københavns Kommune Rikke Pedersen.

- Hvis du for eksempel har svært ved at rejse dig fra toilettet, kan der være flere løsninger. Det kan være, du skal have en toiletforhøjer eller et greb i væggen. Nogle gange kan det også være, at det vil hjælpe med noget træning, uddyber hun.

Er du digitalt anlagt, kan du gøre brug af Social- og Boligstyrelsens tjeneste "Hjælpemiddelbasen", som er en hjemmeside, der giver et fuldt overblik over, hvilke hjælpemidler der findes.

Derefter foregår selve ansøgningsprocessen ved, at du udfylder et skema på borger.dk eller på dit lokale borgerservicekontor.

Her er det afgørende, at du dokumenterer, at din funktionsevne er blevet dårligere.

Dernæst kan der komme en ergoterapeut ud for at vurdere din situation.

- Her handler det også om at finde ud af, om der er noget, vi kan gøre, der kan udsætte behovet for et hjælpemiddel. Kan du træne dig til en bedre funktionsevne? Kan der ændres noget ved måden, boligen er indrettet på, siger Rikke Pedersen.

Under besøget anbefaler Gitte Rahbek Hansen fra Ældre Sagen, at du har en bisidder med, så I er to, der hører, hvad der bliver sagt.

Ender vurderingen med et afslag, skal du bede om at få den på skrift, lyder rådet fra socialrådgiveren.

- Du har krav på at få en skriftlig afgørelse. Den skal henvise til, hvilke paragraffer og bestemmelser den lægger til grund, og så skal den også indeholde en klagevejledning.

Klagen skal sendes til kommunen, senest fire uger efter at du har fået afgørelsen. Hvis kommunen fastholder beslutningen, ryger din klage automatisk videre til Ankestyrelsen.

Men et afslag behøver ikke at være noget negativt, lyder det fra Rikke Pedersen.

- En ergoterapeut træffer altid afgørelse på baggrund af en faglig vurdering. Det er ikke altid, at et hjælpemiddel er den optimale løsning. Ergoterapeuten skal altid se borgerens behov i en større helhed, siger hun.

Du kan for eksempel få et nej til at få en rollator, hvis det vurderes, at du kan forbedre din gangfunktion med noget træning.

- I disse situationer er det den bedste løsning, da det giver borgeren større frihed til at færdes og skaber mindre besvær, siger Rikke Pedersen.

/ritzau fokus/

København, 25/04/2024 - 10:50

Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader

Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i forbindelse med tronskiftet.

Rundt på danske ambassader og konsulater i hele verden skal glasrammer udskiftes med dugfriske billeder af kongeparret.

Kongehuset har nemlig offentliggjort de første officielle gallaportrætter af dronning Mary og kong Frederik, hvor de i gallauniform med Elefantordenen hængende om halsen er blevet fotograferet på Christiansborg Slot.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet 14. januar, hvor dronning Margrethe abdicerede og overdrog tronen til sin søn.

Ud over danske ambassader kan billederne ses ophængt på statslige institutioner og på danske fartøjer blandt andet, skriver kongehuset.

Den elefant, der hænger for enden af kæden på kong Frederik på billedet, er ikke en hvilken som helst Elefantorden. Det er Moderelefanten, som den kaldes.

Det er den grundlæggende elefant for hele ordenen.

Det er tradition, at den bæres af monarken ved særlige lejligheder. Derfor har den også hængt om halsen på kong Frederiks morfar og mor, da de hver især sad på tronen.

Kongen er på portrættet iført Søværnets gallauniform, hvor man på skuldrene han skimte fire stjerner.

De fire stjerner kom til i forbindelse med tronskiftet, hvor kongen blev udnævnt til graden admiral.

På brystet af dronning Marys grønne kjole i velour med blonder i toppen sidder en lille broche med et billede af hendes mand.

Det er et miniatureportræt af kong Frederik, som hun fik i forbindelse med tronskiftet.

Rammen, der omslutter miniportrættet, blev i sin tid lavet til kejserinde Amelie af Brasilien. Siden har rammen skiftet hænder flere gange.

Fra 1972 og frem til tronskiftet i år har dronning Margrethe båret rammen med et miniportræt af sin far, Frederik IX.

De officielle gallaportrætter af siddende regenter har gennem tiden været ophængt på blandt andet danske ambassader, konsulater og danske fartøjer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 10:39

Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader

Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i forbindelse med tronskiftet.

Rundt på danske ambassader og konsulater i hele verden skal glasrammer udskiftes med dugfriske billeder af kongeparret.

Kongehuset har nemlig offentliggjort de første officielle gallaportrætter af dronning Mary og kong Frederik, hvor de i gallauniform med Elefantordenen hængende om halsen er blevet fotograferet på Christiansborg Slot.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet 14. januar, hvor dronning Margrethe abdicerede og overdrog tronen til sin søn.

Udover danske ambassader kan billederne ses ophængt på statslige institutioner og på danske fartøjer blandt andet, skriver kongehuset.

Den elefant, der hænger for enden af kæden på kong Frederik på billedet, er ikke en hvilken som helst Elefantorden. Det er Moderelefanten, som den kaldes.

Det er den grundlæggende elefant for hele ordenen.

Det er tradition, at den bæres af monarken ved særlige lejligheder. Derfor har den også hængt om halsen på kong Frederiks morfar og mor, da de hver især sad på tronen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

FAKTA: Stil disse spørgsmål før du køber

* Ser teksten på webshoppen fornuftig ud, og er priserne realistiske?

* Hvor længe har virksomheden eksisteret? Slutter hjemmesiden på ".dk", og kan du slå virksomheden op på hostmaster.dk?

* Har webshoppen et cvr-nummer og er den e-mærket? E-mærket er en dansk mærkningsordning, hvor virksomheder har forpligtet sig til at overholde gældende lovgivning.

* Lever webshoppen op til forventningerne ud fra, hvad der står på brugeranmeldelsessider?

* Hvordan er jeg stillet, hvis jeg vil fortryde købet eller reklamere over varen?

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

Spot svindlen: Flere bliver snydt af fupbutikker på sociale medier

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mange glemmer at undersøge, hvilken virksomhed de handler med, når de køber på sociale medier, tyder tal fra Forbruger Europa på.

Når man skal koble af fra hverdagens stress og jag, er der mange, som tyr til de sociale medier.

Men du bør være varsom med at slå hjernen helt fra, hvis du vil undgå at blive snydt.

Når det kommer til fup på nettet, så starter over 30 procent af sagerne, som tikker ind hos den europæiske forbrugermyndighed, Forbruger Europa, på de sociale medier. Det oplyser de selv til Ritzau.

- Det er en foretrukken platform for mange at annoncere på og komme i kontakt med forbrugerne på. Det gælder fornuftige virksomheder, men også dem, der gerne vil tjene hurtige penge, siger Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa.

På mange af danskernes yndlingsplatforme fylder annoncer en del, og det har virksomhederne også luret.

Derfor bør du som forbruger være ekstra opmærksom på at lave dit forarbejde, inden du handler, lyder det fra Lars Arent.

- Det bedste råd er helt enkelt, at i det øjeblik, du har lyst til at købe noget fra en virksomhed, du ikke kender, skal du undersøge, hvad andre har af oplevelser, siger han.

Det kan du gøre ved at læse kommentarer fra andre brugere på eksempelvis brugeranmeldelsessider som Trustpilot eller på Google. Søg blot på virksomhedens navn.

- Væn dig til at stoppe op, når du ser et produkt, der interesserer dig, og research virksomheden bag produktet. Det tager to minutter og kan redde dig fra at falde i fælden, siger Lars Arent.

Men hvorfor bliver vi snydt på sociale medier? Er vi mere ukritiske, end hvis vi eksempelvis er nede i en fysisk butik eller handler andre steder på nettet?

Det kan man godt sige, lyder det fra Jakob Linaa Jensen, der er lektor på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med sociale medier.

- I modsætning til når vi læser en annonce i en brochure eller i en avis, så går det hurtigt på sociale medier, siger han og peger på, at man i den kontekst er mere tilbøjelig til at klikke hurtigt videre uden at undersøge nærmere.

- Du scroller gennem nyhedsstrømmen, opslag fra venner og billeder fra din tantes ferie. Det hele ser legalt ud. Dine parader er nede, og din refleksion bliver erstattet af en refleks, påpeger han.

Jakob Linaa Jensen anbefaler ligesom Lars Arent, at du bruger din sunde fornuft og undersøger virksomheden og andres oplevelser med den, inden du køber noget.

Skulle det alligevel gå galt, er det en god idé at have styr på dokumentationen, lyder det fra Lars Arent.

- Saml billedmateriale. Du kan meget enkelt tage et skærmbillede af, hvad der stod på hjemmesiden, da du købte varen. For vi oplever ofte, at useriøse virksomheder ændrer i deres annoncer, siger han.

På den måde er det lettere at bevise, hvad du blev lovet, men det er også lettere at få hjælp af forbrugermyndigheder som eksempelvis Forbruger Europa.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek