Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/09/2020 - 21:00

Pilou Asbæk: Derfor sagde jeg ja til serien om ubådssagen

Pilou Asbæk er efter årevis i udlandet vendt hjem til Danmark for at lave en opsigtsvækkende serie.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Eva Maria Brandi, Ritzau Fokus

De seneste år har Pilou Asbæk rejst i pendulfart mellem hjemmet i København, filmset i Hollywood og locations over hele verden og gjort sig berømt efter store roller som blandt andre Euron Greyjoy i "Game of Thrones" og Batou i "Ghost in the Shell".

Men i efteråret kan han - for første gang siden dramafilmen "Krigen" udkom i 2015 - opleves i en dansksproget produktion.

Han medvirker i serien "Efterforskningen", som skildrer efterforskningsarbejdet i ubådssagen, hvor en gerningsmand myrdede og parterede den svenske journalist Kim Wall om bord på sin ubåd.

Som instruktør og manuskriptforfatter af serien, der vises på TV2 i seks afsnit, står Tobias Lindholm, som Pilou Asbæk flere gange har arbejdet sammen med, siden de begge fik deres helt store gennembrud i 2010 med fængselsdramaet "R".

Og han er en stor del af grunden til, at Pilou Asbæk sagde ja til rollen som anklager Jakob Buch-Jepsen.

- Tobias (Lindholm, red.) har fået mig hjem efter seks år i udlandet, siger Pilou Asbæk om rollen.

Selv om han godt var klar over, at det ville vække en del opmærksomhed at medvirke i en serie om så bestialsk en sag - ovenikøbet kun tre år efter at den fandt sted - var han ikke i tvivl om, hvad han skulle svare, da han blev spurgt om rollen.

- Når et talent som Tobias ringer, så er der ikke meget betænkningstid, for jeg ved i kraft af det samarbejde, vi har haft, at det er nuanceret, udfordrende og med hjertet på rette sted, når han laver noget, siger Pilou Asbæk.

- Jeg vidste, hvad han ville og kan, så jeg er ret taknemmelig for at få lov at være med, siger skuespilleren.

Serien handler - som titlen antyder - om det puslespil af en efterforskning, der gik i gang, da Københavns Politi fandt ud af, at der var foregået en kriminel handling om bord på ubåden, og til anklager Jakob Buch-Jepsen i retten kunne redegøre for, hvordan gerningsmanden stod bag drabet på Kim Wall og skulle have den højest mulige straf.

Både Jakob Buch-Jepsen, den daværende drabschef i Københavns Politi, Jens Møller, og Kim Walls forældre har medvirket i udarbejdelsen af manuskriptet, og det har haft stor betydning for Pilou Asbæk.

- Mennesker tør overlade deres fortælling i Tobias' hænder, fordi de ved, den bliver behandlet med respekt. Og det er den smukkeste tilkendegivelse og tillid, man kan få, siger skuespilleren.

For Pilou Asbæk har det været altafgørende at kunne trække på Jakob Buch-Jepsens erindringer om sagen, der optog ham i månedsvis.

- Når det er et nulevende menneske, man skal portrættere, er det ekstra udfordrende, forklarer skuespilleren.

- Jeg sagde til Jakob, den første gang jeg mødte ham, at jeg ikke ville kunne lave en 1:1-gengivelse af ham. Det er umuligt. Jeg ligner ham ikke. Men jeg kan formidle hans professionalisme, og det ville jeg gøre alt for, siger Pilou Asbæk.

At formidle den professionalisme var dog lettere sagt end gjort for skuespilleren. Han var nemlig nødt til at kunne forstå den jura, han skulle gengive i sine replikker, og det var noget af en udfordring.

- Det er utroligt komplekst og svært at forstå, for det er en verden, som er meget fjern fra min. Men jeg blev virkelig taget i hånden, siger skuespilleren.

Siden Pilou Asbæk spillede hovedrollen i Tobias Lindholms fængselsdrama "R", har han også indtaget hovedroller i instruktørens film "Kapringen" og "Krigen".

Sidstnævnte værk opnåede en oscarnominering og var med til at få amerikanerne til at fatte interesse for både Pilou Asbæk og Tobias Lindholm.

I "Efterforskningen" er det dog skuespilleren Søren Malling, der indtager den store hovedrolle som drabschef Jens Møller, mens Pilou Asbæks rolle har mindre skærmtid og færre replikker.

Men det tager han gerne med, hvis det betyder, at han får lov at samarbejde med Tobias Lindholm, siger Pilou Asbæk.

- Jeg har ikke den altdominerende hovedrolle, som jeg plejer at have, men det har faktisk givet mig endnu mere tid til at tænke over, hvad det er, jeg er en del af, siger han og fortsætter:

- På trods af at jeg ikke har bolden hele tiden, så er det en af de produktioner, jeg er mest stolt af at have været med i, fordi jeg kan se, hvad holdet løfter i flok.

- Det var dejligt ikke at have det ansvar, men stadig have en vigtig funktion. Og det er jo noget af det, jeg har lært de sidste år i udlandet. Man behøver ikke altid at have spillet - nogle gange er det sjovere at have modspillet, siger Pilou Asbæk.

"Efterforskningen" kan ses på TV2 og TV2 Play.

/ritzau/

København, 28/03/2024 - 08:00

Eske Willerslevs livslektie: Jeg kunne vende min skæbne

DNA-forsker Eske Willerslevs skolegang var præget af dårlige karakterer og skolehad. Det ændrede sig, da han lærte, at hårdt arbejde er vejen til succes.

I folkeskolen fulgte Eske Willerslev ikke med i timerne, lavede ikke sine lektier og fik dårlige karakterer.

Han hadede at gå i skole.

- Jeg var så langt bagud, for jeg lærte ikke en skid. Der var så meget, jeg ikke kunne - hverken læse, skrive eller regne. Jeg kunne ikke en kæft, siger han.

- Jeg ser tilbage på min skolegang som en lidelseshistorie, griner forskeren, der er aktuel med dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger hans søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord.

For selv om professoren i dag er verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi, følte han sig i mange år fanget af skolens stringente struktur og mange regler.

- Du får at vide, hvad du skal hele tiden. Du må ikke engang bestemme, om du vil udenfor eller blive inde i frikvarteret.

- Du får at vide, at nu skal du læse det her eller lave denne opgave, siger han og tilføjer, at der ikke var særlig stor forståelse for at se verden på forskellige måder, siger han og kalder det "fuldstændig frihedsberøvelse".

Heller ikke naturvidenskaben, der senere skulle blive Eske Willerslevs helt store passion i livet, fangede ham.

- Enten læste man om, hvad andre havde fundet ud af - rimelig kedeligt - ellers så lavede du gudhjælpemig det samme forsøg, som titusinder, hvis ikke hundredtusinder, af unge mennesker havde lavet før dig. Der er jo intet videnskabeligt eventyr i det, siger han og fortsætter:

- Det, der er det fede ved at være videnskabsmand, er, at du får lov at lave noget, der rykker ved vores forståelse af verden. Det er jo det, der er eventyret. Det er en kæmpe glæde, som du ikke bliver eksponeret for, fordi man bare sidder og laver det samme som alle andre og kender svaret på forhånd.

I og uden for skolen hang Eske Willerslev ud med dem, som lærerne kaldte det forkerte selskab. Det var elever fra klassen over hans egen. Unge mennesker, der røg hash, drak, gjorde sig i småtyveri og slåskampe.

- Men det var de bedste venner, jeg nogensinde har haft, fordi man kunne regne med dem. Vi havde hinandens ryg, siger han.

Dengang vidste han godt, at hverken venskaberne eller tilgangen til skolen gik i længden.

Når der var forældremøde, sad læreren og vred sig for at kunne sige noget som helt positivt om Eske Willerslev.

- Men der var ingenting, fortæller den i dag 52-årige professor.

Samtidig blev det vildere og vildere i Eske Willerslevs vennegruppe. Drengestregerne eskalerede til hårdere stoffer og mere seriøs kriminalitet.

- Der var bare et eller andet i mig, der vidste, at det var uholdbart. Jeg vidste, at jeg aldrig ville komme til at blive til noget, hvis jeg fortsatte på den måde, siger han.

Selv om de voksne gennem flere år, havde forsøgt at få Eske Willerslev på ret køl, mener forskeren i dag, at det var vigtigt, at han selv tog beslutningen.

- Det er et spørgsmål om, at du selv ved, at det er rigtigt. For da jeg først var kommet til den erkendelse, så skiftede jeg næsten fra den ene dag til den anden, siger han.

Med et stoppede han med at se sine venner og forsøgte at rette op på flere års problemfyldt skolegang.

Han husker særligt tyskeksamen i niende klasse, der blev det store vendepunkt for ham.

Hans tysklærer ville flytte ham fra a-niveau ned til b-niveau, fordi det gik "ad helvede til", husker Eske Willerslev.

- For mig var det så stor en ydmygelse - og jeg så det som en personlig ydmygelse. Jeg sagde til læreren, at det ikke kom til at ske, og så satte jeg mig ned og læste og læste, siger han.

Til eksamen endte han med at få 11 på a-niveau - klassens højeste karakter, husker han.

Der lærte Eske Willerslev en livslektie, der har fulgt ham lige siden.

- Det kan godt være, at jeg ikke var den klogeste i klassen eller den skarpeste eller den hurtigste. Men hvis jeg lagde arbejdet i det, så kunne jeg vende min skæbne og ændre min situation. Og det er en ekstremt vigtig erkendelse, som jeg har brugt lige siden, siger han og fortsætter:

- Jeg ved godt, at jeg ikke er den klogeste. Der er altid nogle, der er klogere end dig. Der er altid nogle, der er hurtigere end dig. Der er altid nogle, der er alt muligt andet end dig. Men du kan kompensere ved at arbejde hårdere end alle andre, og så kan du få succes.

Siden da har Eske Willerslev knoklet, men det er i mødet med forskningen, da han som studerende på universitetet skrev speciale, at han får alt det, han aldrig fik i folkeskolen.

Frihed.

Der blev det klart for Eske Willerslev, at al uddannelse - både folkeskolen, gymnasiet og universitetet - handler om at tænke ligesom alle andre.

- Det er det, vi lærer, og det vi får karakterer for. Altså hvor gode vi er til at tænke på den måde, læreren tænker eller bogen sagde, man skulle, siger han.

Modsat sammenligner Eske Willerslev forskning med et spil skak. Der er nogle regler, man skal følge, men ellers er der frit spil på pladen.

- Men når du først er blevet forsker, så handler det om at gøre noget andet end alle de andre, griner han.

Eske Willerslevs erfaring er i dag, at man ikke skal lade sig kue af autoriteter, hvis man vil lave noget nyt. Man skal være i stand til at tro nok på sig selv til at stå fast.

Modstand er en grundbetingelse, hvis man vil lave forskning, der rykker ved vores verdens forståelse, forklarer forskeren.

- Banebrydende forskning er forskning, som folk enten ikke troede kunne lade sig gøre, eller et resultat som ingen regnede med. Ellers påviser man jo bare, hvad man regnede med, og det er der intet banebrydende over. Så folk skal, synes, at det er langt ude. Det er et kriterie, siger Eske Willerslev.

"Hunt for the Oldest DNA" er instrueret af den canadiske antropolog Niobe Thompson. Dokumentaren har premiere på den danske filmfestival CPH:DOX.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/03/2024 - 16:29

Noller markerer rund fødselsdag med udstilling: Det giver mig håb

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Niels "Noller" Olsen, den ene halvdel af Brødrene Olsen, måtte indstille sin musikalske karriere i 2019 grundet alvorlig sygdom.

En hjerneblødning og kort derefter kræft var ved at tage livet af Niels "Noller" Olsen, og han måtte som følge af den alvorlige sygdom indstille sin musikalske karriere i 2019.

Den folkekære musiker, som udgør den ene halvdel af Brødrene Olsen, fandt en anden kreativ åre at udtrykke sig igennem. Han kastede sig over kunst, da han ikke kunne spille guitar mere.

I anledning af hans 70-års fødselsdag den 13. april bliver den runde milepæl markeret med soloudstillingen "Noller - Seventy" på Freitag Gallery i København.

Det annoncerer galleriet i en pressemeddelelse:

- Det har fyldt mig med kærlighed, at mine værker bliver taget så godt imod, og det har givet mig endnu mere lyst til at tegne og være kreativ, siger Noller og fortsætter:

- Det giver mig håb og en tak til min familie og venner, som altid har været der for mig, og som har reddet mig. Det er en tak til kærligheden og en tak til musikken.

Noller har spillet sammen med sin fire år ældre storebror, Jørgen Olsen, siden barnsben.

I begyndelsen af 70'erne dannede de duoen Brødrene Olsen, og i slutningen af årtiet deltog Noller og Jørgen Olsen for første gang i Dansk Melodi Grand Prix, da de gik på scenen med nummeret "San Francisco".

De har deltaget en del gange siden i grandprixet og sang sig i 2000 til tops med "Smuk som et stjerneskud", der vandt det internationale melodigrandprix, Eurovision, senere samme år under titlen "Fly on the Wings of Love".

Musikken er blandt det, der bliver hyldet i Nollers nye udstilling.

- Jeg har ladet mig inspirere af mit 70 år lange liv, som har budt på så mange store oplevelser samt op- og nedture, siger han endvidere i pressemeddelelsen:

- Mine tegninger er en del af fortællingen, og jeg lægger altid hele min sjæl i værkerne.

"Noller - Seventy" kan ses fra 5. til 7. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 28/03/2024 - 08:00

FAKTA: Giv haven et tjek for hundens skyld

* Foråret inviterer til mere liv udendørs for både dig og dine kæledyr, og derfor kan det være en god idé at tjekke haven for farer og smuthuller.

* Tjek hegn og hæk for huller, som hunden kan stikke af igennem. Tjek også, om havelågen virker, som den skal.

* Husk at holde døren til haveskuret lukket, så hunden ikke kan få snuden i gødning eller sneglegift.

Kilde: Lotte Evers, der er marketingschef hos Agria Dyreforsikring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 28/03/2024 - 08:00

Disse forårsblomster er giftige for din hund

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hold ekstra øje med Molly eller Charlie under forårssolen, så gåturen i naturen ikke ender med et besøg hos dyrlægen.

Erantis og vintergækker pibler frem i haven og langs stierne i skoven. Men de fine forårsbebudere kan gøre livet surt for familiens firbenede ven.

- Generelt er alle løgplanter mere eller mindre giftige for hunden på forskellige måder, fortæller Hanne Friis, der er chefdyrlæge hos AniCura Danmark, som driver en række dyreklinikker og -hospitaler rundt om i landet.

Ud over erantis og vintergækker tæller de giftige løgplanter tulipaner, påskeliljer, liljekonvaller og almindelige liljer. Ofte går det galt, når hunden får fat i planternes løg og enten spiser dem hele eller gnaver i dem.

- Typisk vil symptomerne starte med maveproblemer som diarré og opkast, og så kan der være savlen og utilpashed. I specifikke tilfælde kan der opstå nyresvigt og ændret hjerterytme, fortæller Hanne Friis.

Viser disse faresignaler sig hos dit kæledyr, råder hun dig til at kontakte din dyrlæge.

- Fortæl dyrlægen om symptomerne og gerne, hvad det er for nogle planter, hunden har spist og i hvilken mængde. Begynder hunden at sitre og virke påvirket, er det bare afsted til dyrlægen med det samme.

Hanne Friis understreger, at langt de fleste hunde kommer sig uden problemer.

Men det er alligevel vigtigt at tage det alvorligt, hvis hunden har spist noget fra blomsterbedet, da for eksempel liljer i værste fald kan forårsage nyresvigt, som hunden kan dø af. Og liljekonvaller indeholder et stof, som påvirker hjertet og kan være dødeligt i ret små mængder.

Derfor er det en god idé at holde ekstra øje med hunden i haven og på gåturen. Især hvis den har en tendens til at ville spise alt, den kommer i nærheden af.

- Lad heller ikke blomsterløg stå på en bænk udenfor eller indenfor, hvor hunden kan nå dem, siger Hanne Friis.

En anden god forebyggelsesstrategi er træning. Lotte Evers, der er hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring, foreslår, at du laver den såkaldte bytteleg med hunden. Legen kan nemlig vise sig nyttig, hvis hunden pludselig står med et blomsterløg i munden.

- Her bytter du det, den har taget, med noget, der er endnu mere lækkert, altså en godbid, fortæller Lotte Evers og fortsætter:

- Hvis du tvinger noget fra hunden, altså åbner dens mund og tager det ud, så vil hunden ret hurtigt lære at sluge det, den har i munden, lige så snart du nærmer dig. Så det er meget bedre at skabe en sund relation med hunden, hvor den lærer at bytte med dig.

Ud over blomsterløg opfordrer Lotte Evers dig som hundeejer til at være særligt opmærksom på gødning.

- Her i foråret ser vi altid en stigning i henvendelser om hunde, der har spist gødning i pilleform, og det er supergiftigt for dem, siger hun.

Lotte Evers anbefaler derfor, at du anvender flydende gødning, som blandes op med vand og siver ned i jorden, og som derfor ikke er til at spise for hunden.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek