Det handler på papiret om et simpelt ja eller nej.

Men når vi går til stemmeurnerne for at tage stilling til forsvarsforbeholdet den 1. juni, er det alligevel alt andet end simpelt.

For hvad dækker det reelt over, og hvad bliver konsekvenserne af vores valg? Det forklarer to eksperter her.

1) Hvad betyder forsvarsforbeholdet i praksis?

Forsvarsforbeholdet er et af de i alt fire forbehold, hvor Danmark står uden for EU-samarbejdet.

I praksis har det særligt to centrale betydninger.

Først og fremmest det operationelle niveau, fortæller Thorsten Borring Olesen, som er professor ved Aarhus Universitet og forsker i blandt andet dansk sikkerheds- og udenrigspolitik samt europæisk samarbejde.

- Der er nogle aktioner, vi ikke kan deltage i. Når en Nato-aktion overgår til en EU-aktion, må Danmark tage hjem. Der er flere eksempler på det fra Balkan eksempelvis i Makedonien og Bosnien.

- Lige nu er det et interessant eksempel med Letland, hvor man fra EU's side gerne vil engagere sig og træne ukrainske soldater. Men det kan Danmark ikke deltage i, siger Thorsten Borring Olesen, som også er forfatter til bogen "Kampen om unionen".

Danmark kan altså ikke deltage i EU's militære aktioner og støtter dem heller ikke direkte økonomisk.

Danmark kan godt deltage i civile operationer, men så snart der kommer et militært aspekt, må vi melde pas. Det kan være fredsbevarende styrker.

Det andet aspekt er den politiske planlægning og koordinering af det militære samarbejde. Her har Danmark begrænset stemme.

Det fortæller Rebecca Adler-Nissen, som er professor i statskundskab på Københavns Universitet og forsker i blandt andet international politik og EU.

- I nogle sammenhænge sidder Danmark helt uden for døren, i andre sammenhænge - for eksempel når ministrene træffer beslutninger om EU’s militære aktiviteter - er vi med til mødet, men deltager ikke i beslutningerne.

- Og så er der en tredje type sammenhænge, når det gælder den civile del af samarbejdet, hvor Danmark både kan præge debatten og deltage aktivt, siger hun.

Danmark sidder helt uden for Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA.

Vi er også uden for døren, når det gælder det tættere militære samarbejde, der hedder Pesco, hvor man forsøger at skabe mulighederne for, at de europæiske forsvar kan arbejde bedre sammen, arbejder med cybersikkerhed, udvikling af nyt militært isenkram og fælles træning.

2) Hvad vil ændre sig ved et ja?

Ved et ja kan Danmark deltage i de militære dele af EU-operationer. Vi er dog ikke tvunget, beslutningen træffes af regeringen og et flertal Folketinget.

- Et land siger fra gang til gang, om det vil være med. En række lande har tradition for neutralitet. Irland har eksempelvis fået vedtaget, at de kun vil deltage militært, hvis der er et FN-mandat.

- Nogle lande er meget aktive, og nogle er det bestemt ikke. Det handler om ressourcer og interesser, forklarer Rebecca Adler-Nissen.

Deltager Danmark i operationerne, tager vi også en del af regningen. Den største bid betales nemlig af de lande, der deltager.

En mindre del betales fra EU's fælleskasse - den bidrager Danmark allerede til i dag.

Derudover får Danmark mulighed for at blive en del af Pesco-samarbejdet samt Det Europæiske Forsvarsagentur.

3) Er det status quo ved et nej?

Bliver det et nej, har intet formelt ændret sig.

- Det får ikke nogen umiddelbare konsekvenser - det er ikke sådan, at Danmarks sikkerhed er forringet fra den ene dag til den anden.

- Danmark kan dog fortsat ikke præge de fremtidige diskussioner, forklarer Thorsten Borring Olesen.

/ritzau fokus/