Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Tokyo, 03/08/2021 - 06:14

Skuffet Aastrand efter bronze: Troede jeg vandt sølv

Emma Aastrand satte næsen op efter sølv. Hun troede andenpladsen var hjemme, før den blev vekslet til bronze.

Philip Fong/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen sørgede tidligt tirsdag for Danmarks sjette medalje ved OL i Tokyo, men hun var skuffet over dens karat af bronze i 200 meter enerkajak.

Hun havde på forhånd sat næsen op efter mindst sølv, og storskærmene ved arenaen nåede da også at vise dansk sølv i nogle sekunder, inden Jørgensen blev sendt ned på tredjepladsen.

- Jeg troede, jeg havde vundet sølv, så da den skiftede, ærgrede jeg mig, og jeg er faktisk stadig en smule skuffet, siger Emma Aastrand Jørgensen.

Skuffelsen skal også ses i lyset af, at hun vandt EM-guld i juni, og i kampen om medaljerne var der kun europæere ud over den suveræne vinder fra New Zealand, Lisa Carrington.

- Mine egne forventninger har været store efter EM, og efter semifinalen med andenhurtigste tid, følte jeg måske ikke, den var hjemme, men i hvert fald at jeg var godt med.

- Jeg havde håbet på mere. Jeg vidste, at Lisa er stærk, men jeg havde håbet at være tættere på hende. Jeg havde håbet at snuppe sølvet, men om et par timer håber jeg, at jeg kan nyde bronzen lidt mere.

- Når det var så tæt, føler jeg, at jeg har mistet sølv, men det vender. Jeg håber at lægge skuffelsen bag mig, som timerne går. Det skal nok komme, forsikrer Jørgensen.

Danskeren var 0,781 sekund langsommere end Carrington, mens der blot var 0,018 sekunder til spanieren på andenpladsen, Teresa Portela.

- Overordnet set var mit løb rigtigt fint. Jeg synes ikke, at jeg kom så godt ud af starten, som jeg gerne ville. Men jeg synes, at jeg mentalt kom hurtigt over det.

- Jeg kom godt op i power og vidste godt, at jeg skulle ro, alt jeg havde lært. Den skulle have en over nakken, og det fik den også. Det var også nok til en medalje, jeg er super glad for. Jeg vil ikke være den foruden, siger Jørgensen.

Hun skal i aktion igen onsdag i det indledende heat i 500 meter enerkajak, som hun vandt OL-sølv på i 2016.

/ritzau/

København, 23/04/2024 - 14:44

Kort efter frifindelse er Elvira Pitzner blevet forlovet

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Under anklage om utroskab afviste Elvira Pitzner, at hun dannede par med Mortada Haddad. Nu er de forlovet.

For få måneder siden var tv-personligheden Elvira Pitzner tilbageholdt i Dubai, beskyldt for utroskab af ekskæresten Milad Saadati.

Nu afslører hun i en såkaldt story på Instagram, at hun er blevet forlovet med forretningsmanden Mortada Haddad.

- Har nærmest været for genert til at dele det, men I said yes (jeg sagde ja, red.), skriver hun tirsdag.

Sammen med Mortada Haddad blev Pitzner anholdt og varetægtsfængslet under en rejse til emiratet i november 2023.

Bokseren Milad Saadati påstod, at Pitzner og Mortada Haddad var kærester, og at hun dermed var sin ekskæreste, som hun blev islamisk gift med i 2021, utro.

Utroskab er ulovligt i Dubai og kan straffes med fængsel.

På daværende tidspunkt afviste både Pitzner og Mortada Haddad, at de var kærester.

Det afslørede hun først tidligere i april i en TV 2-dokumentar, hvor Pitzner fortæller om sine oplevelser i Dubai.

Efter knap tre dages varetægtsfængsling blev Pitzner og Mortada Haddad løsladt.

Men de måtte ikke forlade landet, før en domstol havde taget stilling til anklagen.

Retten i Dubai endte med at frikende Elvira Pitzner. Den anerkendte, at Pitzner og Saadati ikke var gift.

15. februar fik Pitzner grønt lys til at forlade Dubai. Dagen efter rejste hun ud af emiratet sammen med Mortada Haddad.

Hele sagen trak adskillige overskrifter i Danmark. Også politisk fik det betydning.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fortalte i december til Ekstra Bladet, at han havde nævnt sagen om Pitzner for emiraternes justitsminister.

Peter Hummelgaard tilføjede, at han delte nogle oplysninger med sin kollega, "der forhåbentlig kan være med til at gøre, at den lokale anklagemyndighed i Dubai får fremmet sagen".

Under sin tilbageholdelse gav Elvira Pitzner ikke meget lyd fra sig.

Dog skrev hun i midten af januar på Instagram, at hun havde været naiv.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun selv er skyld i hele miseren, lyder det:

- Jeg vil sige, at ligegyldigt hvad man havner i sit liv, så har man altid et medansvar, sagde Pitzner til TV 2 i forbindelse med udgivelsen af dokumentaren.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 23/04/2024 - 14:26

Kort efter frifindelse er Elvira Pitzner blevet forlovet

Under anklage om utroskab afviste Elvira Pitzner, at hun dannede par med Mortada Haddad. Nu er de forlovet.

For få måneder siden var tv-personligheden Elvira Pitzner tilbageholdt i Dubai, beskyldt for utroskab af ekskæresten Milad Saadati.

Nu afslører hun i en såkaldt story på Instagram, at hun er blevet forlovet med forretningsmanden Mortada Haddad.

- Har nærmest været for genert til at dele det, men I said yes (jeg sagde ja, red.), skriver hun tirsdag.

Sammen med Mortada Haddad blev Pitzner anholdt og varetægtsfængslet under en rejse til emiratet i november 2023.

Bokseren Milad Saadati påstod, at Pitzner og Mortada Haddad var kærester, og at hun dermed var sin ekskæreste, som blev hun islamisk gift med i 2021, utro.

Utroskab er ulovligt i Dubai og kan straffes med fængsel.

På daværende tidspunkt afviste både Pitzner og Mortada Haddad, at de var kærester.

Det afslørede hun først tidligere i april i en TV 2-dokumentar, hvor Pitzner fortæller om sine oplevelser i Dubai.

Efter knap tre dages varetægtsfængsling blev Pitzner og Mortada Haddad løsladt.

Men de måtte ikke forlade landet, før en domstol havde taget stilling til anklagen.

Retten i Dubai endte med at frikende Elvira Pitzner. Den anerkendte, at Pitzner og Saadati ikke var gift.

15. februar fik Pitzner grønt lys til at forlade Dubai. Dagen efter rejste hun ud af emiratet sammen med Mortada Haddad.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 23/04/2024 - 08:00

FAKTA: Undgå forurening når du sanker

* Der er forskel på at sanke i egen have og ude i naturen eller i byen.

* Vær opmærksom på forurening fra biler. En tommelfingerregel er, at hvis du ikke kan høre dine egne tanker for trafikstøj, er det ikke et sted, du skal sanke.

* Hold også øje med, om du sanker et sted, hvor der ofte bliver luftet hunde. I så fald skal du være opmærksom på afføring og tis.

* Som med alt man finder i naturen, skal man huske at skylle ukrudtet grundigt inden brug.

Kilde: Mikkel-Lau Mikkelsen, projektchef fra Vild Mad-appen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 23/04/2024 - 08:00

Brug havens hadede planter i køkkenet

Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der er guld gemt i din have. Skvalderkål, brændenælder og mælkebøtter er blot noget af det ukrudt, du kan bruge i madlavningen, hvis bare du ændrer dit mindset.

Det er ikke kun de smukke forårsblomster, der springer ud i fuldt flor her til foråret. Også havens mere ubudne gæster er begyndt at spire frem.

Men faktisk er ukrudtet mere ven end fjende. Det handler bare om at ændre sit mindset, fortæller projektchef Mikkel-Lau Mikkelsen fra Vild mad-appen.

- Skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter, tidsler og løgkarse er bare nogle af de ukrudtsplanter, der er spiselige, og som faktisk er lette at bruge i køkkenet, siger han og fortsætter:

- Man kan hurtigt tænke, at det er en helt ny måde at lave mad på, men det behøver det ikke være.

Den helt almindelige skvalderkål kan bruges i stedet for bredbladet persille, mens brændenælder kan bruges i en varm ret, som var det spinat og mælkebøtteblade i stedet for rucolasalat, fortæller han.

Tager man til Italien og Frankrig, er det ikke unormalt, at mælkebøtter og brændenælder er på menuen.

- Stegte brændenælder er virkelig lækre. Steg dem i olivenolie med noget hvidløg og chili, så har du en gammel italiensk klassiker, siger Mikkel-Lau Mikkelsen, der selv finder inspiration i andre landes madkulturer.

Men det er vigtigt at vide hvilke dele af ukrudtsplanten, der egner sig til madlavning, råder Mikkel-Lau Mikkelsen. For eksempel er det kun brændenældens omtrent seks øverste skud, der smager godt.

Kristine Fenger, der er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og aktuel med bogen "I gang med spiselige bede", bruger også gerne ukrudt fra haven, når hun skal lave mad.

Her kommer hun med to bud på opskrifter med havens ofte hadede planter:

1. Mælkebøttefrikadeller

Til mælkebøttefrikadeller bruges de gule blomster.

Saml en skål med mælkebøtteblomsterne. Børnene synes ofte, det er en sjov opgave, fortæller Kristine Fenger.

Pluk det gule fra blomsterne.

Tilsæt et halvt fintsnittet eller revet løg, tre æg, to håndfulde havregryn, tre spiseskefulde kikærtemel, salt og løvstikke.

Bland farsen godt, og lad den herefter trække.

Form mælkebøttefrikadellerne, og steg dem på en pande i fedtstof efter eget valg.

- Jeg elsker, at man kan tage en lidt hadet plante og få vendt frustrationen til: "Yes! Nu skal vi endelig lave mælkebøttefrikadeller!". Det er sjovt, når det kan lykkes, siger Kristine Fenger.

2. Urtesalt

Til urtesalt kan man høste de urter, man nu har lyst til at bruge, fortæller Kristine Fenger.

- Vi kan godt lide at bruge brændenælde sammen med løvstikke, men man kan også bruge skovløg, skvalderkål, ramsløg eller hvad man nu har i haven, siger hun.

Saml en stor skål med urter, og blend dem i en foodprocessor, eller hak dem fint.

Bland salt i de hakkede urter. Til en stor skål bruges omkring 1 kilo salt. Men det er vejledende, fortæller Kristine Fenger.

Fordel urtesaltet på en bageplade, og sæt det på bordpladen til tørring.

Afhængigt af hvor fugtigt der er, skal urtesaltet tørre mellem tre dage og en uge. Rør gerne lidt i urterne under tørringstiden.

Urterne kan også tørres i ovnen, men Kristine Fenger foretrækker selv at tørre dem på køkkenbordet.

Når saltet er knastørt, kan det opbevares i et syltetøjsglas.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek