Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/07/2019 - 05:00

FAKTA: Antibiotikaresistens er en global trussel

Landbruget bruger ofte antibiotika til smågrise med diarré, men medicinen kan påvirke menneskers helbred.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der bruges for meget antibiotika i de konventionelle danske svinebesætninger.

Således har en dansk forsker fået bevilget 2,9 millioner kroner til at eksperimentere med, om det er muligt at nedsætte forekomsten af diarré hos smågrise og på den måde undlade at give dem medicin.

Hyppig brug af antibiotika er et problem, fordi det kan medføre resistente bakterier og true menneskers helbred, som det ses med den farlige bakterie MRSA.

Her kan du læse mere om andre indsatser mod antibiotikaresistens:

* Omkring 33.000 europæere dør hvert år af infektioner og bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika.

* Der produceres årligt over 30 millioner smågrise i Danmark, konventionelle og økologiske.

* I 2019 er der sat et dansk forsøg i gang, som måske kan føre til udvikling af en vaccine til smågrise, så de undgår diarré.

* Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, vaccinefirmaet AdaptVac og Landbrug & Fødevarer.

* Det støttes af Innovationsfonden med 11 millioner kroner, og håbet er, at en vaccine kan overflødiggøre brugen af antibiotika, når grise fravænnes.

Kilder: Sundhedsministeriet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet.

/ritzau/