København, 02/12/2025 - 14:02
Venstrefløjen kræver 90 procents reduktion for klimamål i 2035
I forhandlinger om et nyt klimamål for 2035 spiller fire partier nu et krav om 90 procents reduktion på banen.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Venstrefløjen kræver nu, at regeringen skruer gevaldigt op for ambitionerne i det nye klimamål for 2035.
Mens klimaminister Lars Aagaard (M) har varslet et forhandlingsrum mellem 82 og 85 procent, vil fire partier have et mål på 90 procents CO2-reduktion i 2035.
Det siger partilederne fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale i kor - og de mener, at de har en vis vægt.
- Jeg går ud fra, at klimaministeren og resten af regeringen er klar over, at sådan noget som et klimamål, det skal man ikke lave med et meget snævert flertal. Det kræver brede skuldre, siger Martin Lidegaard, politisk leder for De Radikale.
Ifølge Klimaloven skal regeringen og Folketinget vedtage et nyt klimamål for 2035 inden dette års udgang.
Det nye klimamål skal ligge i forlængelse af det etablerede mål for 2030, der lyder på 70 procent.
I slutningen af november præsenterede Lars Aagaard regeringens udspil efter længere interne drøftelser.
Udspillet lyder på 82 procent med mulighed for at blive forhandlet op på 85 procent, forklarede han.
Men det er slet ikke ambitiøst nok, mener de fire partier. Fremskrivninger viser, at den nuværende klimapolitik vil betyde en reduktion på 80 procent i 2035, og regeringens bud er derfor blot en lille opjustering, lyder kritikken.
- Klimaforandringerne er ikke på vej væk. Tværtimod buldrer de derudaf, siger Pelle Dragsted (EL).
Lars Aagaard har stillet som krav til partier, der vil rykke på procenttallet, at man selv skal komme med troværdige tiltag og dertilhørende finansiering.
Det har de fire partier ikke en samlet plan for, men enkelte selvstændige forslag.
I SF vil man eksempelvis finde de ekstra reduktioner ved at hæve afgiften på landbrugets udledninger.
- Det, mener jeg, er en af de knapper, der skal drejes på i forhold til at være ambitiøse. Det er ikke så dyrt for staten, men det betyder, at landbruget skal levere flere reduktioner, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.
Her har Lars Aagaard dog varslet, at den grønne trepart er dækkende, og at han ikke vil åbne for landbrugssektorens klimaforpligtelser.
Det får dog ikke partierne til at give op på forhånd, siger Franciska Rosenkilde, forperson for Alternativet.
- Man kan ikke give tidligt op i politik, for så får vi ingen forandringer. Så jeg kæmper selvfølgelig indædt for, at landbruget i langt højere grad skal levere, siger hun.
Enhedslisten foreslår at regulere sig til et stop for benzin- og dieselbiler i 2035, mens De Radikale vil have industrien omstillet til vedvarende energi endnu hurtigere.
Uanset hvilket tiltag, der skal diskuteres, er partierne dog enige om, at Lars Aagaards krav om, at partierne selv skal medbringe en plan for finansiering, er utidigt.
Særligt fordi han selv lægger op til, at de ekstra CO2-reduktioner skal findes ved hjælp af CO2-fangst og lagring.
- Når regeringen lægger frem, at deres hovedfokus er på nogle bestemte virkemidler, som er nogle af de dyreste, så kan man sige, at de har låst sig selv fast, for næsten alt, vi andre kan komme med, vil være billigere, siger Pia Olsen Dyhr.
Oppositionens forslag mødes med stor skepsis af klimaminister Lars Aagaard.
Han noterer, at forslaget om 90 procents reduktion i 2035 vil betyde en yderligere reduktion af 8,3 millioner ton CO2, hvilket vil svare til, at mere end alle udledninger fra transportsektoren og industrien i 2035 skal forsvinde.
- Det er i min optik ekstremt, og når danskerne opdager, hvad det indebærer, vil de sige nej tak, siger Lars Aagaard i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
