Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Odense, 09/06/2026 - 20:44

Fire mænd anholdt efter biljagt i efterlyst bil

Flere patruljebiler var indsat for at bringe en efterlyst bil til standsning i Odense, oplyser Fyns Politi.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Fire personer er blevet anholdt i en efterlyst bil efter en kortere eftersættelse omkring Ejby Kirkevej i Odense.

Det oplyser Fyns Politi i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update tirsdag aften.

Flere patruljebiler var indsat for at bringe køretøjet til standsning.

Det skal nu klarlægges, hvad de fire mænds rolle i sagen er, skriver kredsen og tilføjer, at de ikke har yderligere at tilføje.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med eftersættelsen.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek