Kongens Lyngby, 24/05/2026 - 21:11
Første firkløvermøde om en ny regering er afsluttet
Søndagens drøftelser om en centrum-venstre-regering er afsluttet. SF, De Radikale og Moderaterne er kørt hjem.
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, De Radikales formand, Martin Lidegaard, og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har en efter en forladt regeringsforhandlingerne på Marienborg søndag aften.
Det viser billeder taget uden for statsministerens officielle embedsbolig kort før klokken 21.00.
Forhandlingerne begyndte søndag middag mellem De Radikale, SF, Moderaterne og Socialdemokratiets kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S).
Martin Lidegaard siger kortfattet til TV 2 på vej ud, at "vi har haft en god, effektiv, arbejdsom dag".
Forhandlingerne begyndte søndag, efter at Mette Frederiksen igen blev udpeget til kongelig undersøger lørdag.
Der er også planlagt forhandlinger på Marienborg mandag, hvor det er de samme tre partier, der skal ind til bordet hos Mette Frederiksen.
Hun går efter at danne en centrum-venstre regering, som består af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Moderaterne.
/ritzau/




