' /> '> Medie: USA lemper kritik af landes krænkelse af menneskerettigheder
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 07/08/2025 - 02:24

Medie: USA lemper kritik af landes krænkelse af menneskerettigheder

Ifølge The Washington Post viser rapporter, at USA's kritik af Rusland, El Salvador og Israel lempes.

Af: /ritzau/Reuters

USA's udenrigsministeriums årlige menneskerettighedsrapporter viser, at præsident Donald Trumps administration vil nedtrappe sin kritik af nogle udenlandske landes dokumenterede krænkelser af menneskerettigheder.

Det skriver avisen The Washington Post på baggrund af lækkede udkast af rapporterne.

Det drejer sig om Rusland, El Salvador og Israel, lyder det.

Avisen har citeret de lækkede udkast og skriver, at rapporterne er betydeligt kortere end dem, som var udarbejdet af Trumps forgænger demokraten Joe Bidens administration.

Udenrigsministeriet har endnu ikke offentliggjort årets rapporter, som dækker det foregående års hændelser. Normalt offentliggøres årsrapporterne omkring marts eller april hvert år.

/ritzau/Reuters

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek