Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/12/2025 - 08:04

Ekspertudvalg anbefaler tre nye veje for TV 2-regionerne

Ekspertudvalg foreslår blandt andet at dele de otte TV 2-regioner op i 30 selvstændige, digitale medier.

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

TV 2's regionale kanaler blev indrettet i en tid, hvor befolkningen samledes om flow-fjernsyn på bestemte tidspunkter.

I dag er nyhedsudsendelserne altid tilgængelige på telefonen i lommen.

Den udvikling skal afspejles i de regionale tv-stationer, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) forud for forhandlinger om et nyt medieforlig næste år.

Nu har et ekspertudvalg - Udvalg for undersøgelse af TV 2-regionerne - afleveret en rapport til ministeren med anbefalinger til, hvordan tv-kanaler som TV Midtvest, TV2 Kosmopol og TV2 Bornholm kan moderniseres. Udvalget blev nedsat i forbindelse med medieaftalen fra 2023 til 2026.

- Det handler om, hvordan vi sikrer, at den publicistiske journalistik styrkes, i en tid hvor techplatforme og algoritmernes mørke har spist 70-80 procent af markedet, siger Jakob Engel-Schmidt med henvisning til det trængte annoncemarked for medier.

Ekspertudvalget har skitseret tre forskellige scenarier.

Det ene vil omdanne de otte TV 2-regioner til 30 selvstændige, digitalt orienterede medier.

Her vil man særligt tage livtag med den udfordring, at nogle af de regionale tv-kanaler spænder meget bredt geografisk.

Eksempelvis skal TV Øst både dække Gedser og Sjællands Odde, selv om der ikke nødvendigvis er den store genkendelighed blandt borgerne i de to udkanter af Sjælland.

En anden model vil samle al regional public service hos én leverandør, der leverer indhold til både TV 2 og DR's P4.

Den tredje model vil dele området øst for Storebælt op i fire regioner, så Sjælland og øerne kan dækkes mere lokalt.

Det indebærer eksempelvis et selvstændigt medie til det vestlige Sjælland, det nordlige, hovedstaden og Sydsjælland.

Jakob Engel-Schmidt varsler, at selv om der bliver lagt op til store ændringer, vil det ikke betyde nedskæringer.

Målsætningen er i stedet, at borgerne skal få mere solid journalistik.

- Min ambition er, at den publicistiske journalistik skal styrkes, siger han.

- Det betyder også, at medarbejderne på de regionale tv-stationer ikke skal være bange for at få færre kolleger, siger han.

Jakob Engel-Schmidt varsler, at han nu vil overveje forslagene, inden de skal udformes endeligt i de forhandlinger om en ny medieaftale, han vil indkalde Folketingets partier til i 2026.

- Det er tre forskellige forslag, som jeg må arbejde mig ned i. Og for mig er det for tidligt at tage stilling til, hvordan man skal skære den kage, siger han.

Hos Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard især bekymret for, hvis TV 2-regionerne skal samles hos én leverandør.

Det vil ifølge Damsgaard "forringe nyhedsdækningen lokalt i regionerne".

- For det er de lokale reportere og redaktioner, der kender deres dækningsområde og deres borgere bedst, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/

København, 02/12/2025 - 08:56

Grev Nikolai får skuespillerdebut i skandinavisk thriller

Danske biografgængere kan få et glimt af grev Nikolai, når filmen "Doktor Glas" får biografpremiere til april.

Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Her medvirker han i en mindre rolle.

- At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

- Samtidig gjorde filmens høje kvalitet og det visuelt stærke, moderne udtryk et stort indtryk på mig.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth.

En dag træder modedesigneren Helga Gregorius (Thea Sofie Loch Næss) ind på hans klinik, og det vender op og ned på hans liv.

Pludselig befinder lægen sig midt i et trekantsdrama med Gregorius og hendes mand (Christian Fandango).

Det er svenske Erik Leijonborg, der er instruktør på filmen. Han kalder den sit "drømmeprojekt".

- Filmatiseringen af Doktor Glas er en fortælling, som virkelig indfanger, hvad det vil sige at være menneske i dag, siger han i meddelelsen.

- En film om overflade og succes, men også om sprækkerne nedenunder. Det er en psykologisk thriller, men forankret i et realistisk, nutidigt og råt drama.

Det er ikke første gang, at 26-årige grev Nikolai, som prins Joachim har fået med grevinde Alexandra, står foran et kamera.

Som model har den tidligere prins gjort sig bemærket med flere prestigefyldte job hos modehuse i Paris og London.

I 2018 var han blandt andet på catwalken for det franske modehus Dior og det britiske mærke Burberry.

Derudover har han været på forsiden af modemagasiner i Storbritannien, Ukraine og Holland, har DR tidligere beskrevet.

Derudover har grev Nikolai afsluttet sin uddannelse inden for erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS). Det gjorde han sidste år.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/12/2025 - 08:23

Grev Nikolai får skuespillerdebut i skandinavisk thriller

Danske biografgængere kan få et glimt af grev Nikolai, når filmen "Doktor Glas" får biografpremiere til april.

Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Han medvirker i en mindre rolle.

- At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth. Han ender i et trekantsdrama med modedesigneren Helga Gregorius og hendes mand.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek