Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Moskva, 20/07/2025 - 10:57

Kraftige jordskælv udløser varsel om tsunami i Rusland

Der er risiko for meget kraftige bølger i det østlige Rusland efter jordskælv i Stillehavet.

Alexander Petrov/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der varsles søndag om en mulig tsunami i Rusland efter flere kraftige jordskælv i den østlige del af landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge USA's Geologiske Undersøgelser (USGS), som hører under det amerikanske indenrigsministerium, er der risiko for en tsunami i en radius på 300 kilometer fra epicentret i Stillehavet tæt på den russiske by Petropavlovsk-Kamtjatskij.

Byen er den største på Kamtjatka-halvøen og har omkring 180.000 indbyggere.

Det største af skælvene er blevet målt til en styrke på 7,4 og skete ved en dybde på 10 kilometer.

I første omgang blev der udsendt et tsunamivarsel for dele af Rusland og for den amerikanske stat Hawaii.

Varslet for Hawaii er dog efterfølgende blevet afblæst.

Russiske myndigheder oplyser, at de holder øje med mulige tsunamibølger i Kamtjatka-regionen.

Det statslige nyhedsbureau Tass skriver, at bølger på op til en meters højde kan nå frem til Aleutskij-distriktet i den østlige del af regionen.

Tsunamier er meget kraftigere end almindelige bølger, der skabes af vinden.

Samtidig bliver langt større mængder vand flyttet i en tsunami, fordi de strækker sig hele vejen fra overfladen og ned til havbunden, mens almindelige bølger kun findes oppe ved overfladen.

Både jordskælv og jordskred under havet kan føre til tsunamier.

Mens de stadig er langt ude på havet, vil man kun kunne se små bølger. Men når vandmasserne når ind til kysten, bliver de til meget høje bølger.

USGS i USA oplyser, at der i Japan og Hawaii forventes bølger på mindre end 30 centimeter.

Det oplyses videre, at jordskælvene skete omkring 150 kilometer øst for Petropavlovsk-Kamtjatskij.

Halvøen Kamtjatka ligger på kanten mellem to tektoniske plader. Det betyder, at der ofte er jordskælv i området, når pladerne bevæger sig.

Siden 1900 har der været syv jordskælv i regionen på 8,3 eller højere.

Det kraftigste jordskælv nogensinde målt var i Chile tilbage i 1960. Her havde skælvet en styrke på 9,5.

/ritzau/

Gråsten, 20/07/2025 - 13:00

Dronning Margrethe hilser på ryttere ved ringridning

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Hendes forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, fik slottet i bryllupsgave i 1935.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

Det møde mellem de tre delte kongehuset billeder fra fredag på den sociale platform Instagram.

Anne-Marie, som tidligere var dronning af Grækenland, rejste dog hjem lørdag aften ifølge Billed-Bladet.

85-årige dronning Margrethe blev i maj indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med en forkølelse.

Her valgte man for en sikkerheds skyld at indlægge dronningen til observation, lød det dengang fra kongehuset.

Sidste år i september måtte dronning Margrethe aflyse en række arrangementer, da hun var fladet på Fredensborg Slot.

Faldet førte til, at dronningen var sygemeldt i godt en måned.

/ritzau/

Læs Mere >>

Gråsten, 20/07/2025 - 12:40

Dronning Margrethe hilser på ryttere ved ringridning

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/07/2025 - 08:00

FAKTA: Det fælles måltid

* Når vi spiser sammen, bruger vi i gennemsnit 30 minutter på at spise måltidet.

* Når vi spiser sammen, lægger vi oftere skærmene fra os.

* Men når vi spiser alene, foregår halvdelen af måltiderne på sofaen.

* Måltidet vurderes mere positivt, når vi spiser sammen. Vi er især mere tilfredse med rammerne, men vi har også en mere positiv vurdering af selve maden og af, hvor sundt måltidet var.

Kilde: Madkulturens undersøgelse Madkultur24.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/07/2025 - 08:00

Pep gæstefrokosten op med disse enkle kokkehacks

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Er det overvældende at skulle invitere familien på frokostbesøg? Så får du her et par fif fra Kokkelandsholdet.

Det kan føles uoverskueligt at invitere til det store frokostbord, hvis man ikke er vant til at lave mad til mange mennesker.

Men Kokkelandsholdets tips og tricks kan gøre det mere overkommeligt at peppe frokosten lidt op.

Morten Juul Andersen, der er administrerende direktør for Dansk Gastronomisk Union - herunder Kokkelandsholdet - deler sine enkle tips.

- Man bør lige bruge ti minutter på at overveje, hvad man skal lave, alt efter hvem man får på besøg, så man kan finde på en overraskelse, der river ens mor eller nabo omkuld.

- Det kunne for eksempel være med nye løg eller løvstikke fra haven, lyder det fra Morten Juul Andersen.

Løvstikken kan du for eksempel bruge til at peppe din kartoffelmad op.

- Kom koldt vand i en gryde, så det lige dækker kartoflerne. Tilsæt godt med groft salt til vandet, så det smager af saltvand. Put også en håndfuld løvstikke i, der skal koge med kartoflerne, siger han.

Der findes flere meninger om, hvor længe kartofler skal koges, men ifølge direktøren for Kokkelandsholdet skal du mærke efter med en lille kniv.

Hænger kniven fast, når du stikker den i kartoflen, er den ikke færdigkogt. Går kniven direkte igennem hele kartoflen, er den ødelagt. Kniven skal kunne glide af kartoflen igen.

- Når de er kogte, hælder du vandet fra og lader dem dampe af i ti minutter med låget på. Lad være med at stille kartoflerne i køleskabet bagefter. De må gerne stå ved stuetemperatur, siger han.

Til at toppe kartoffelmaden anbefaler han en hjemmerørt mayonnaise med urter. Som pynt kan man snitte en radise og lægge på eller drysse purløgsblomster over.

- Og for at peppe det ekstra op kan man finde nogle sjove tallerkener frem, siger Morten Juul Andersen.

Et andet tip, han har, er at lægge friske jordbær på toppen af en kold kartoffelsalat for at tilføje syre. Men det er vigtigt, at det er danske jordbær, da de har en særlig sødme og syre, pointerer han.

Til dem, der ikke ligger inde med en foodprocessor, foreslår han, at man kan røre en frikadellefars i hånden.

- Du kan bruge kyllingekød. Tilsæt en æggehvide, og rør det sammen igen. Du kan også tilsætte forskellige krydderurter fra haven som persille, estragon, purløg eller timian.

- De løse frikadeller kan du forme med en ske og stege i smør eller vindruekerneolie, siger han.

Med de forskellige opskrifter håber David Vincent Nielsen, der er forperson hos Folkebevægelsen mod Ensomhed, at folk vil begynde at spise mere sammen.

Blandt de danskere, der bor alene, spiser seks ud af ti frokost alene ifølge undersøgelsen Madkultur24, der er foretaget af organisationen Madkulturen, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

- Måltidet har en helt unik fællesskabsfunktion. Det samler folk på tværs af kultur og alder. Det er en god måde at få folk ind i et fællesskab på, og et måltid kan blive indgangen til noget blivende, siger David Vincent Nielsen.

Han opfordrer til at samle familien og naboerne til en søndagsfrokost og eventuelt også invitere andre i omgangskredsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek