Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/11/2021 - 02:14

4390 nye smittetilfælde i Danmark - 12 flere er døde

Med 12 dødsfald er SSI's tal torsdag på niveau med februar, hvor der flere dage var et tocifret antal døde.

Af: /ritzau/

Der er det seneste døgn konstateret 4390 nye coronatilfælde i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er desuden registreret yderligere 12 coronarelaterede dødsfald. Det er blandt de højeste i flere måneder, og det er samtidig på niveau med februar, hvor der flere dage blev registreret et tocifret antal døde med corona.

Antallet af smittede er desuden blandt de højeste under epidemien.

Det højeste hidtil registreret var 18. december 2020, hvor 4508 personer blev konstateret smittede.

Imens var det næsthøjeste antal onsdag i denne uge. Her blev der registreret 4426 nye coronatilfælde.

Ifølge SSI's tal falder det samlede antal indlagte med 24 personer. Det betyder, at 411 personer er indlagt på et af landets hospitaler.

/ritzau/

Nyhedsarkiv