Danske forfattere skal ud over rampen på den internationale scene og blive en eksportsucces.

Derfor har kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) nedsat en arbejdsgruppe med blandt andre prisvindende, danske forfattere som et led mod en egentlig litteraturhandlingsplan.

Arbejdsgruppen for litteratur skal blandt andet se på forfatternes arbejds- og lønvilkår på det digitale bogmarked og kunstig intelligens påvirkning af den litterære udvikling, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

- Digitaliseringen af bogmarkedet må ikke hive brødet ud af munden på forfattere og forlag, den bør i stedet give nye muligheder, som vi som samfundet skal gribe, lyder det fra kulturministeren i meddelelsen.

Arbejdsgruppen består blandt andre af de danske forfattere Iben Mondrup, Thomas Korsgaard, Leonora Christina Skov, Christian Mørk og Josefine Klougart.

Forfatterne, der også er i selskab med direktør i Danske Forlag Christine Bødtcher-Hansen og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen blandt andre, skal aflevere et oplæg med input til en kommende litteraturpolitisk handlingsplan.

Jakob Engel-Schmidt siger i meddelelsen, at litteraturen er en grundpille i det danske kulturelle fundament.

- Danske forfattere leverer allerede i dag litteratur i verdensklasse. Alligevel er indtjeningen presset og få kan leve af den litteratur, der giver vitale og mentale vitaminer til hele vores nation, siger han.

Står det til kulturministeren selv, skal Danmark i høj grad forsat være kendt for "vores store litterære stemmer".

Både Leonora Christina Skov og Thomas Korsgaard har tidligere modtaget den prestigefyldte bogpris De Gyldne Laurbær.

Sidstnævnte modtog prisen i 2021 med sin bog "Man skulle nok have været der".

Leonora Christina Skov modtog prisen i 2018 for sin bog "Den, der lever stille".

De Gyldne Laurbær er boghandlernes pris. En forfatter kan kun modtage prisen en gang.

/ritzau/

Den norske avis Dagbladet skriver, at en ung nordmand, der er tidligere sigtet for blandt andet identitetstyveri og bedrageri, sneg sig ind til danske kronprins Christians 18-års fødselsdag i oktober sidste år.

Manden sneg sig angiveligt ind under påskud af at tilhøre pressen, men har ifølge avisen flere gange været pågrebet af politiet hjemme i Norge.

Han ses på flere billeder, som danske medier har taget fra kronprins Christians fødselsdag.

Manden har desuden taget et billede, som Dagbladet er i besiddelse af, fra vindueskarmen på Christiansborg Slot, hvor festen fandt sted.

Ifølge Dagbladet stod manden tæt på både dronning Margrethe og gæsterne fra det norske kongehus.

Manden har tidligere været sigtet for groft bedrageri, bedrageri, hvidvask, dokumentfalsk, identitetstyveri, legemsbeskadigelse og hensynsløs adfærd, skriver avisen.

I en tidligere kendelse om varetægtsfængsling, som Dagbladet har læst, står, at han har været sigtet for at have udført "en række bedragerier med professionelle aktører".

Det drejer sig om "store pengebeløb", og fremgangsmåden indikerer, at "sigtede har høj teknisk kompetence, og at lovovertrædelserne er nøje planlagt".

Statsanklager i Norge Per Morten Schjetne har udtalt, at manden ikke er blevet retsforfulgt, fordi der var "tvivl om den tiltaltes strafferetlige tilregnelighed på gerningstidspunktet".

I disse tilfælde kan man anbringe en tiltalt på en psykiatrisk afdeling, men hans lovovertrædelser har ifølge Schjetne hverken "krænket andres liv, helbred eller frihed". Derfor har det ikke været en mulighed at anbringe ham.

Dagbladet har været i kontakt med det danske kongehus, som henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET) angående sikkerhedsspørgsmålet.

PET svarer i en e-mail til Dagbladet:

- PET har et tæt og godt samarbejde med kongehuset om sikkerhed og personbeskyttelse, men PET kommenterer ikke konkret på, hvordan disse sikkerhedsopgaver udføres.

- Vi kan dog oplyse, at det pågældende arrangement - efter PETs opfattelse - fandt sted i trygge og sikre omgivelser, lyder det.

Mandens deltagelse er derfor hverken bekræftet af kongehuset eller PET. Det vides ikke, hvilken dokumentation manden skal have fremvist for at komme ind til fødselsdagen, skriver Dagbladet.

/ritzau/

* Der er forskel på at sanke i egen have og ude i naturen eller i byen.

* Vær opmærksom på forurening fra biler. En tommelfingerregel er, at hvis du ikke kan høre dine egne tanker for trafikstøj, er det ikke et sted, du skal sanke.

* Hold også øje med, om du sanker et sted, hvor der ofte bliver luftet hunde. I så fald skal du være opmærksom på afføring og tis.

* Som med alt man finder i naturen, skal man huske at skylle ukrudtet grundigt inden brug.

Kilde: Mikkel-Lau Mikkelsen, projektchef fra Vild Mad-appen.

/ritzau fokus/

Det er ikke kun de smukke forårsblomster, der springer ud i fuldt flor her til foråret. Også havens mere ubudne gæster er begyndt at spire frem.

Men faktisk er ukrudtet mere ven end fjende. Det handler bare om at ændre sit mindset, fortæller projektchef Mikkel-Lau Mikkelsen fra Vild mad-appen.

- Skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter, tidsler og løgkarse er bare nogle af de ukrudtsplanter, der er spiselige, og som faktisk er lette at bruge i køkkenet, siger han og fortsætter:

- Man kan hurtigt tænke, at det er en helt ny måde at lave mad på, men det behøver det ikke være.

Den helt almindelige skvalderkål kan bruges i stedet for bredbladet persille, mens brændenælder kan bruges i en varm ret, som var det spinat og mælkebøtteblade i stedet for rucolasalat, fortæller han.

Tager man til Italien og Frankrig, er det ikke unormalt, at mælkebøtter og brændenælder er på menuen.

- Stegte brændenælder er virkelig lækre. Steg dem i olivenolie med noget hvidløg og chili, så har du en gammel italiensk klassiker, siger Mikkel-Lau Mikkelsen, der selv finder inspiration i andre landes madkulturer.

Men det er vigtigt at vide hvilke dele af ukrudtsplanten, der egner sig til madlavning, råder Mikkel-Lau Mikkelsen. For eksempel er det kun brændenældens omtrent seks øverste skud, der smager godt.

Kristine Fenger, der er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og aktuel med bogen "I gang med spiselige bede", bruger også gerne ukrudt fra haven, når hun skal lave mad.

Her kommer hun med to bud på opskrifter med havens ofte hadede planter:

1. Mælkebøttefrikadeller

Til mælkebøttefrikadeller bruges de gule blomster.

Saml en skål med mælkebøtteblomsterne. Børnene synes ofte, det er en sjov opgave, fortæller Kristine Fenger.

Pluk det gule fra blomsterne.

Tilsæt et halvt fintsnittet eller revet løg, tre æg, to håndfulde havregryn, tre spiseskefulde kikærtemel, salt og løvstikke.

Bland farsen godt, og lad den herefter trække.

Form mælkebøttefrikadellerne, og steg dem på en pande i fedtstof efter eget valg.

- Jeg elsker, at man kan tage en lidt hadet plante og få vendt frustrationen til: "Yes! Nu skal vi endelig lave mælkebøttefrikadeller!". Det er sjovt, når det kan lykkes, siger Kristine Fenger.

2. Urtesalt

Til urtesalt kan man høste de urter, man nu har lyst til at bruge, fortæller Kristine Fenger.

- Vi kan godt lide at bruge brændenælde sammen med løvstikke, men man kan også bruge skovløg, skvalderkål, ramsløg eller hvad man nu har i haven, siger hun.

Saml en stor skål med urter, og blend dem i en foodprocessor, eller hak dem fint.

Bland salt i de hakkede urter. Til en stor skål bruges omkring 1 kilo salt. Men det er vejledende, fortæller Kristine Fenger.

Fordel urtesaltet på en bageplade, og sæt det på bordpladen til tørring.

Afhængigt af hvor fugtigt der er, skal urtesaltet tørre mellem tre dage og en uge. Rør gerne lidt i urterne under tørringstiden.

Urterne kan også tørres i ovnen, men Kristine Fenger foretrækker selv at tørre dem på køkkenbordet.

Når saltet er knastørt, kan det opbevares i et syltetøjsglas.

/ritzau fokus/