Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/12/2025 - 13:58

De Radikale: Venstre går mod at undergrave regelbaseret verdensorden

Martin Lidegaard (R) mener, at Venstre-melding om, at Danmark måske skal udtræde af konvention, er bekymrende.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Politisk leder Martin Lidegaard (R) mener, at Venstre er på vildspor, når partiet lufter at ville trække Danmark ud af den europæiske konvention om statsborgerret.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, siger i et interview med Berlingske søndag, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke forinden lykkes regeringen at få konventionen ændret i EU-systemet.

Målet er at kunne smide flere kriminelle udlændinge ud af Danmark, og her står konventionen i vejen.

- Det er en forkert vej at gå og også en farlig vej at betræde. Dels vil det undergrave regeringens eget arbejde med at tilpasse konventionerne og fortolkningerne af dem, som man har arbejdet meget ihærdigt på i EU, og som jeg forstår det, bærer den rigtige vej.

- Det er en langt bedre måde at gå til det her på, end at begynde at undergrave den regelbaserede verdensorden, vi som lille land er så afhængig af, siger Martin Lidegaard.

Den radikale leder mener, at Venstre "skyder gråspurve med kanoner". Det skyldes, at andelen af de udlændinge, der får tildelt dansk statsborgerskab, og som får ubetingede fængselsdomme, er meget lille.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyste i juni i et folketingssvar til Folketingets Indfødsretsudvalg, at af de 27.028 personer, som var blevet tildelt dansk statsborgerskab som såkaldt hovedperson i perioden fra 2017-2024, var 17 personer blevet idømt en ubetinget fængselsstraf. Det svarer til 0,06 procent.

Martin Lidegaard ser det som skelsættende, at netop et parti som Venstre melder ud på denne måde.

- Det er første gang, at et egentligt ansvarligt regeringsbærende parti melder sådan her ud, siger han.

Helt anderledes ser Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, på situationen.

Dansk Folkeparti stod sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne i september bag et samlet forslag. Det handlede om, at Danmark skal udtræde af netop den europæiske statsborgerretskonvention.

- Det kan lyde som et lille skridt - men det er det ikke. Politisk er potentialet enormt. For nu har alle fem borgerlige partier anerkendt det, Dansk Folkeparti har sagt i 30 år: At Danmark må kunne frigøre sig fra de konventioner, der spænder ben for folkestyret.

- Derfor er Venstres melding af historisk betydning, skriver Morten Messerschmidt på Facebook.

/ritzau/

København, 07/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Jesper Groth

* Jesper Groth blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2015.

* Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021.

* Han har spillet med i tv-serier som "Sygeplejerskolen", "Parterapi" og "Klaphat" samt i film som "Retfærdighedens ryttere" og "Hvor kragerne vender". 

Kilder: DR, IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/12/2025 - 08:00

Valdes jul-stjerne gemte som barn kærestebrev til TV 2-program

Jesper Groth, der spiller Rulle i "Valdes jul - vintermiraklet", var som barn så sikker på en tv-karriere, at han forberedte sig til "Den store klassefest".

At føle sig fremmed og udenfor kan udfordre selv det største julehjerte.

Det kender Jesper Groths karakter i TV 2's julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet", trolden Rulle, alt til.

Den gufsultne trold gemmer sig i menneskenes verden ved juletid, så han kan nyde godt af julegodterne. Men samtidig ved han godt, at hans rigtige hjem er ude i den magiske skov.

Selv kan den 36-årige skuespiller, der ud over "Valdes jul - vintermiraklet" også har spillet med i tv-serier som "Sygeplejeskolen" og "Parterapi", også genkende følelsen af at føle sig uden for fællesskabet.

- Det har aldrig generet mig så meget, fordi det bare altid har været sådan, fortæller han.

Selv om hans interesser som barn og ung lå langt fra vennernes, har det stadig været muligt at danne tætte bånd.

- Det har lykkedes mig at have venner, selv om de alle sammen gik til fodbold eller tog nogle mere almindelige uddannelser. Jeg har holdt fast i min egen indre ting - hvad jeg følte, jeg skulle, fortæller han.

Ud over sine roller på tv har Jesper Groth også medvirket i en række film, såsom "Hvor kragerne vender", "De frivillige" og "Retfærdighedens ryttere".

Allerede som barn havde Jesper Groth et klart billede af, hvor fremtiden ville bære ham hen.

- Det var lidt underligt at være en landmandssøn, der er vokset op på en ø, og så alligevel allerede som otteårig vide, at det, man skal lave, på en eller anden måde ender i fjernsynet, fortæller Jesper Groth, der kommer fra Ærø.

Det selvsikre barn viste sig at få ret. Og det er ikke kun som skuespiller, at julekalenderstjernen har været i fjernsynet.

Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021 og kunne dermed indløse billet til det internationale melodigrandprix, Eurovision.

Allerede som barn var han så sikker på sin fremtidige tv-karriere, at han så småt begyndte at lave forarbejdet til et kendt tv-portrætprogram på TV 2.

- Jeg gemte et kærestebrev fra tredje klasse, hvis jeg nu engang som voksen skulle være med i "Den store klassefest", så skulle brevet jo op på den store skærm.

Det var blandt andet skuespillerens forkærlighed for at underholde, der fastholdt ham på karrieresporet.

- Når folk ler, så står tiden stille. Det er den stærkeste vitaminpille for mig.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 06/12/2025 - 10:00

FAKTA: Her er forbrugerøkonomens billige julekurv

* Kirsebærsovs: 16 kroner.

* Grødris, 450 gram: 10 kroner.

* Sødmælk, 1 liter: 12 kroner.

* Piskefløde, 0,5 liter: 18 kroner.

* Mandler, 200 gram: 21 kroner.

* Vaniljestænger, 2 styk: 15 kroner.

* Stødt kanel, 70 gram: 12 kroner.

* Mandelgave: marcipansnitter, 115 gram: 20 kroner.

* Rødkål, cirka 2 kilogram: 18 kroner.

* Citroner, 2 styk: 9 kroner.

* Æbler, 2 styk: 9 kroner.

* Stenfri svesker: 35 kroner.

* Kartofler, 2 kilogram: 16 kroner.

* Kogte kartofler på glas til brune kartofler: 8 kroner.

* And fra frost, 2,8 kilogram: 99 kroner.

* Ribbenssteg, 1,2 kilogram: 84 kroner.

* Ribsgelé: 10 kroner.

* Smør: 14 kroner.

* Sukker, 1 kilogram: 10 kroner.

* Ren rå marcipan, 375 gram: 87 kroner.

* Blød nougat, 150 gram: 30 kroner.

* Pebernødder, 400 gram: 12 kroner.

* Appelsiner, 2 kilogram: 14 kroner.

* Asti spumante, 1 flaske: 93 kroner.

* Rødvin, 2 flasker Rioja: 120 kroner.

* Læskedrik med hyldeblomstsmag: 16 kroner.

* Dansk vand Apollinaris: 5 kroner.

* Portvin, 1 flaske: 55 kroner.

* I alt: 868 kroner.

Kilde: Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 06/12/2025 - 10:00

Udnyt sæsontilbud og borddækningen til at spare på julemiddagen

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Øjne på stilke efter de bedste tilbud kombineret med et snedigt valg af tallerkener kan slanke dine udgifter til mad og drikke juleaften.

Prisskiltene på supermarkedshylderne og i kølediskene stikker af for tiden.

Men lige når det gælder den klassiske menu til juleaften, ligger den samlede udgift faktisk en smule lavere end for et par år siden.

Ifølge en frisk beregning, som Sydbanks forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen står bag, er det muligt at købe alt ind til en julemiddag til seks-otte personer for 868 kroner.

Det er et fald sammenlignet med i 2023, hvor prisen lå på 940 kroner. Tallene skal ses i lyset af, at inflationen var højere for to år siden, end den er nu.

Ann Lehmann Erichsen lavede ikke julekurve-regnestykket sidste år, og det er derfor ikke muligt at sammenligne med et beløb fra 2024.

- Jeg spærrede øjnene op, da jeg så, hvad julekurven koster i år, siger Ann Lehmann Erichsen, der havde forventet, at de høje fødevarepriser ville have slået mere igennem.

Det er muligt at ramme forbrugerøkonomens regnestykke, hvis du går på tilbudsjagt.

- Udbuddet af discountvarer er ikke blevet mindre de senere år, og det såkaldte sæsonmønster gør samtidig, at supermarkederne for eksempel sælger smør og fløde billigere, end de plejer, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Sæsonmønstret er et udbredt fænomen, fortæller hun, der handler om, at butikkerne konkurrerer med hinanden om at lokke kunder til med gode tilbud på alt fra frosne ænder til kirsebærsauce.

- Hvis man er fuldstændig kold, kan man vælge at vente til sidste øjeblik og købe ind 23. december om eftermiddagen. Her vil også nogle af de dyrere varer i køledisken typisk være sat ned i pris, fordi butikkerne ikke vil brænde inde med dem, siger hun.

Der kan også være penge at spare ved at planlægge dine indkøb, så du løbende køber ind i december, når du får øje på gode tilbud. Sådan lyder rådet fra Lotte Juul, der er diætist hos Hjerteforeningen.

- Planlæg også, hvordan du kan bruge ingredienserne over flere dage, siger hun og uddyber:

- Når du alligevel køber kartofler til juleaften, kan du tænke ind, at resterne fra de kartofler skal bruges til en kartoffelsalat dagen efter, siger hun og peger på, at du på den måde skærer ned på antallet af indkøbsture i julen, og at du sikrer, at resterne fra julebordet ikke går til spilde.

En anden måde at slanke madbudgettet uden at gå på kompromis med mætheden hos dine gæster kan være ved at føje ekstra grønt til bordet.

Lotte Juul foreslår salater med grønkål, rødkål eller spidskål kombineret med appelsiner og granatæbler.

- Du kan få et rødkålshoved og et net appelsiner ganske billigt. På den måde kan du fortynde udgifterne ved at købe knap så store mængder kød, og så ser salaterne også bare smukke ud på bordet, siger hun.

Hendes sidste tip går på at eksperimentere lidt med at nudge dine gæster en smule for både at holde madindtaget og madspildet nede juleaften.

- Dæk bordet med mindre tallerkener end de helt store spisetallerkener. Find mormor eller farmors gamle stel frem fra skabet. Vi har det nemlig med helt ubevidst altid at fylde tallerkenen, uanset hvilken størrelse den har, siger Lotte Juul.

Det samme gælder for glas og for de fade og skåle, du serverer maden i. Et stort fad med en stor ske i indbyder til, at du læsser mere op på tallerkenen end en lille skål med en lille ske.

- På den måde kan du bestemme en smule over, hvad du gerne vil have, at der bliver taget meget af, og hvad du ønsker, at der bliver taget mindre af.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek