Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/01/2019 - 10:37

OVERBLIK: Løssluppent krudt giver beredskab travlt nytårsnat

Både brand- og ambulancefolk har ekstra travlt nytårsaften, og det skyldes især fyrværkeri.

Af: /ritzau/

Traditionen tro blev der fyret godt med fyrværkeri af nytårsaften. Og det gav som sædvanligt travlhed både for brandvæsnet og akutberedskabet 112.

Se status for indsatsen på landsplan her:

* 112-opkald: 1329 (mod 1221 i 2017/2018).

* Udrykninger: 993 (mod 1054 i 2017/2018).

- Heraf ambulance: 841
- Heraf lægebil: 120
- Heraf akutbil: 32

* Akutlægehelikopterne:

Flyvninger i alt: Fem - fordelt med en i Region Nordjylland, to i Region Sjælland og to i Region Hovedstaden.

* Brandfolk i de kommunale beredskaber over hele landet er rykket ud 505 gange til alt fra store og små brande og færdselsuheld.

Kilder: Landets fem regioner, indsamlet af AMK Vagtcentral i Region Syddanmark. Danske Beredskaber.

/ritzau/