Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/02/2022 - 10:55

Kagekendis viser ny kæreste frem

Den tidligere bagedystvinder Tobias Hamann deler sin forelskelse i Patricia Thyberg med sine følgere på sociale medier.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Heidi Elkjær, Ritzau Fokus

Den tidligere vinder af "Den store bagedyst" og af "Stjerner i trøjen", Tobias Hamann, har fået en kæreste.

Det afslører den 33-årige kagekendis i et Instagram-opslag, hvor en ung kvinde giver ham et stort kindkys.

- Ja, vi er kærester. Ja, det er dejligt, skriver Tobias Hamann til billedet.

Kvinden, som han har kastet sin kærlighed på, er Patricia Thyberg, der til daglig arbejder som marketingkoordinator hos Pas Normal Studios.

Tobias Hamann charmerede sig ind i danskernes stuer i 2014, hvor han vandt "Den store bagedyst". Efter programmet blev han tv-vært på en række egne udsendelser - blandt andet "Tobias på kageeventyr" og "Bag verden med Tobias".

I 2017 uddannede han sig til hypnotisør. En profession, der ligger til Hamann-familien. Tobias Hamann er nemlig barnebarn af den kendte hypnotisør Ali Hamann.

Det er ikke første gang, Tobias Hamann har trådt i sin morfars fodspor. Ali Hamann var nemlig uddannet bagersvend, inden han begyndte at optræde som hypnotisør.

/ritzau/

Nyhedsarkiv