Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/12/2020 - 10:38

Instruks om asylpar var klart ulovlig

Instrukskommissionen har fundet, at instruks om adskillelse af asylpar i 2016 var klart ulovlig.

Af: /ritzau/

Instrukskommissionen har fundet, at instruks om asylpar givet 10. februar 2016 "var klart ulovlig". Det fremgår af delberetningen fra kommissionen.

Den 10. februar udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet under Inger Støjberg (V) en pressemeddelelse om, at alle asylpar - hvor den ene var mindreårig - skulle adskilles.

Og Udlændingestyrelsen blev samtidigt instrueret i, at der skulle administreres efter pressemeddelelsen.

- Kommissionen har vurderet, at denne instruks var klart ulovlig.

- Efter kommissionens opfattelse savnede ordningen den fornødne hjemmel, ligesom ordningen var i strid med de uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet, skriver Instrukskommissionen.

/ritzau/

Nyhedsarkiv