Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Odense, 22/11/2018 - 09:03

Fange med håndjern flygter fra fængselspersonale

Politiet leder efter en ung mand med marokkansk afstamning, som er flygtet fra fængselspersonalet i Nyborg.

Af: /ritzau/

En fange er torsdag flygtet fra fængselspersonalet i Nyborg.

Det oplyser Fyns Politi på sin Twitter-profil.

Ifølge politiet er der tale om en ung mand af marokkansk afstamning, som er smuttet fra fængselspersonalet.

Manden har håndjern på og er iført en blå joggingdragt og mørkegrå trøje.

Det fremgår ikke, hvorfor manden var i fængselspersonalets varetægt. Det er dermed uklart, om politiet mener, at den pågældende mand er farlig.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fyns Politi.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

/ritzau/