Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Athen, 27/12/2018 - 10:49

Eksplosion sårer to foran kirke i Athens velhaverkvarter

Der er tale om en politibetjent og en civil, der befandt sig foran kirken, da eksplosionen skete.

Af: /ritzau/

En eksplosion torsdag morgen har såret to personer i Grækenlands hovedstad, Athen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eksplosionen skete foran en kirke i det velhavende område Kolonaki, hvor mange politifolk patruljerer. En politimand og en civil blev såret.

- Sprængningen var ikke kraftfuld, betjenten blev ramt i ansigtet og på hænderne, fortæller en talsmand fra politiet til Reuters.

Ulykken skete omkring klokken syv torsdag morgen, kort tid før at kirken ville åbne for offentligheden.

Der er indtil videre ingen, der har taget ansvar for eksplosionen, men kvarteret grænser op til Exarchia, hvor der flere gange har været sammenstød mellem borgere og politiet.

/ritzau/