Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, bliver fredag tildelt Elefantordenen af det danske kongehus.

Den egyptiske præsident bliver tildelt ordenen i forbindelse med sit statsbesøg i Danmark.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen er det tradition, at der i forbindelse med et statsbesøg bliver udvekslet ordner.

Det gælder, hvis begge lande har et såkaldt ordensvæsen.

Under besøget er kong Frederik samtidigt blevet tildelt den egyptiske Nilorden, mens dronning Mary er blevet tildelt den højeste klasse af Al-Kamal-ordenen.

Tidligere har blandt andre den tidligere egyptiske præsident Muhammad Hosni Said Mubarak modtaget Elefantordenen, og det samme har den tidligere rumænske leder Nicolae Ceausescu.

Ceausescu fik dog frataget ordenen i 1989 af dronning Margrethe, efter han blev henrettet.

Elefantordenen er den ældste og fornemste danske ridderorden, fremgår det af kongehusets hjemmeside.

Den anden kongelige orden er Dannebrogordenen, der også er kendt som ridderkorset.

Ordenen gives til danskere og udlændinge for blandt andet fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning. Den kan også gives for en særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv.

Omvendt gives Elefantordenen i vore dage næsten udelukkende til kongelige eller statsoverhoveder fra andre lande.

Siden år 1900 er det kun en håndfuld borgerlige danskere, der er blevet elefantriddere. Det er blandt andet fysikeren Niels Bohr og skibsrederen Mærsk Mc-Kinney Møller.

Fredag afholdes der gallataffel på Christiansborg Slot til ære for den egyptiske præsident.

I løbet af statsbesøget skal Abdel Fattah al-Sisi også mødes med både den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og formanden for Folketinget, Søren Gade (V).

/ritzau/

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, bliver fredag tildelt Elefantordenen af det danske kongehus.

Den egyptiske præsident bliver tildelt ordenen i forbindelse med sit statsbesøg i Danmark.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen er det tradition, at der i forbindelse med et statsbesøg bliver udvekslet ordner.

Det gælder, hvis begge lande har et såkaldt ordensvæsen.

Under besøget er kong Frederik samtidigt blevet tildelt den egyptiske Nilorden, mens dronning Mary er blevet tildelt den højeste klasse af Al-Kamal-ordenen.

Tidligere har blandt andre den tidligere egyptiske præsident Muhammad Hosni Said Mubarak modtaget Elefantordenen, og det samme har den tidligere rumænske leder Nicolae Ceausescu.

Ceausescu fik dog frataget ordenen i 1989 af dronning Margrethe, efter han blev henrettet.

Elefantordenen er den ældste og fornemste danske ridderorden, fremgår det af kongehusets hjemmeside.

Den anden kongelige orden er Dannebrogordenen, der også er kendt som ridderkorset.

Ordenen gives til danskere og udlændinge for blandt andet fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning. Den kan også gives for en særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv.

Omvendt gives Elefantordenen i vore dage næsten udelukkende til kongelige eller statsoverhoveder fra andre lande.

Siden år 1900 er det kun en håndfuld borgerlige danskere, der er blevet elefantriddere. Det er blandt andet fysikeren Niels Bohr og skibsrederen Mærsk Mc-Kinney Møller.

/ritzau/

* Risalamande har fået sit navn efter det franske riz à l'amande, som betyder ris med mandel. Desserten er dog pæredansk.

* Første gang risalamande dukkede op i danske kogebøger, var i slutningen af 1800-tallet. Her blev den primært spist af det bedre borgerskab.

* I de fleste husholdninger dengang blev der serveret julegrød som forret. Den skulle stille den værste sult, så der ikke blev spist for meget af kødserveringerne.

* Med industrialiseringen og øget velstand blandt dele af befolkningen blev formaden til højtider som oftest erstattet af en efterret eller en dessert, og her blev de første riskorn altså lagt til risalamande-traditionen.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk.

/ritzau fokus/

Uden det store besvær er det muligt at forvandle den sidste rest risalamande fra julebordet til nye lækkerier.

Det mener både Lasse Skjønning Andersen, der står bag restaurantkæden Grød, og kok og divisionschef Thomas Thorius fra Jespers Torvekøkken, som har et særligt fokus på at reducere madspild.

Risalamanden går for eksempel godt som ingrediens i en omgang søde muffins.

- De er et stort hit hjemme hos os, fastslår Lasse Skjønning Andersen.

Her blander du den kolde risalamande med for eksempel mandelmel eller rismel, æg og måske lidt ekstra vaniljesukker.

Blandingsmæssigt kan du som udgangspunkt følge tommelfingerreglen, at halvdelen af dejen består af risalamande. Den passende mængde afhænger dog af, hvor flydende eller fast grøden er.

Hæld til sidst dejen i muffinforme, og bag dem i ovnen.

- De smager sødt, og så får de en cremet, lækker, svampet konsistens, som jeg synes, er sindssygt lækker, siger Lasse Skjønning Andersen og fortsætter:

- Så kan man jo toppe dem med det, man nu har lyst til. Du kan bruge en rest kirsebærsovs eller måske karamelsovs, som vi i min familie altid har på bordet som alternativ til kirsebærsovsen, og den er fremragende.

Også Thomas Thorius, der er kok og køkkenchef hos Jespers Torvekøkken, ser muligheder i risalamanderesterne.

Han foreslår, at du blander dem med flødeost, så du får en masse, der kan udgøre fyldet til en delikat cheesecake. Rester fra kirsebærsovsen kan du med fordel bruge til at kreere en gelé til toppen af kagen.

- Har du noget rugbrød tilovers, kan du lave cheesecake-bunden af det i stedet for digestive-kiks. Det er for det meste muligt at lave en bund med lige det, man har i køkkenskuffen, siger Thomas Thorius.

Leder du efter en lettere løsning, kan du ganske let bruge risalamanden til at lave en udgave af flødedesserten panna cotta.

- Først luner du noget mælk op med noget gelatine, og så blander du risalamanden i den lune mælk og hælder det på glas, som du sætter på køl natten over, fortæller køkkenchefen.

/ritzau fokus/