Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/10/2019 - 10:52

Alternativet forventer at spille en rolle i finanslov

Regeringen har ikke brug for Alternativets mandater, erkender Elbæk, men han regner med, at den vil lytte.

Af: /ritzau/

Politisk leder for Alternativet, Uffe Elbæk, regner "helt sikkert" med at komme til at spille en rolle i finanslovsforhandlingerne, som så småt er gået i gang mandag morgen.

Partiets krav for at lægge stemmer til en finanslov er dog, at den skal være meget mere grøn, siger han forud for møde i Finansministeriet.

- Vi vil gå ind og løfte regeringens finanslovsudspil, så det er en progressiv grøn finanslov, vi får i år, siger han.

Regeringen har med støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten flertal, og derfor er Alternativets mandater ikke nødvendige for regeringen.

- De har ikke brug for os, men vi har nogle idéer. Så jeg tror, at de vil lytte til os, siger Uffe Elbæk.

/ritzau/

Nyhedsarkiv